Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 11-06-2022

BIM-specialist med sans for opmåling og bygningsdelsdata til Københavns Ejendomme og Indkøb

Er du stærk i Revit, men samtidigt forstår, at BIM også er meget mere?
Kender du vigtigheden af gode data om bygningsdele, egenskaber og datavedligehold som sikrer en effektiv bygningsdrift?
Har du en interesse for ejendomsdata og mod på selvstændigt at løfte indhentning og kontrol af data, og sikre en korrekt dokumentation?


Om jobbet
Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID) er en af landets største driftsherreorganisationer, og i kontoret Ejendomsdata og -digitalisering ønsker vi at understøtte driften med de bedste digitale løsninger. Vi har stort fokus på at indsamle og vedligeholde den store mængde data og dokumentation, der udgør grundlaget for vores aktiviteter på kommunens bygninger. Vi igangsatte i 2018 en opmåling af samtlige ejendomme i Københavns Kommune med henblik på modellering i Revit. Udover opmåling og modellering, så indebærer jobbet også aktiv deltagelse i forskellige andre praktiske opmålings- og registreringsopgaver – pt. på et brandsikringsprojekt, hvor brandspjæld på vores ejendomme skal identificeres og dokumenteres i tæt samarbejde med teknikere på området. Sideløbende arbejder vi med datakvalificering, vedligehold, udstilling og visualisering, som også vil være elementer vi skal dyrke.

Det er blandt andet dine opgaver at varetage fysisk opmåling af bygninger til færdig upload til FM-system, herunder:

  • træffe opmålingsaftaler
  • dokumentere opmåling
  • modellere i Revit
  • kvalitetssikre egne og kollegers arbejde
  • bidrage til brandsikringsprojekt som løber til første kvartal 2024, herunder:
    • identificere brandspjæld og dokumentere/digitalisere disse
    • samarbejde med tekniker på ventilationsområdet
    • kvalitetssikre arbejde
    • være nysgerrig på ejendomsdata generelt, og herved understøtte driftsherreorganisationen i den optimale drift
Om dig
Vi tænker, at du har kendskab til opmåling og scanning, og er velfunderet i anvendelsen af Revit. Generelt har du forståelse for bygningsdata, og at arbejde i en stor driftsherreorganisation. Du har måske en baggrund som bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende. Du behersker dansk både i tale og på skrift, da vi kommunikerer på dansk. Du kan se dig selv i rollen fordi du:

  • gerne tager ansvar for opgaverne og er ikke bange for at opsøge viden og vejledning
  • har forståelse for at arbejde i teams
  • sætter en ære i at føre en opgave helt i mål
  • har solid erfaring med BIM og Revit
Om os
KEID tilbyder et spændende job med faglige udfordringer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en dynamisk og ambitiøs organisation.

Du bliver ansat i kontoret Ejendomsdata og -digitalisering, som er en tværgående enhed med kontakt til alle enheder i KEID og samarbejde med øvrige digitaliseringskontorer i kommunen. Kontoret består af 33 dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder, som har et godt samarbejde. Vi har ansvar for KEID's it-systemer, digitalisering af forretningens behov, indførelse af proces og data governance samt opmåling og digitalisering af ejendomsdata. Vi har en stærk teamspirit med månedlige fredagsbarer, hyppig kagespisning og en generel glad omgangstone.

KEID ligger lige ved Fuglebakken Station i samme bygning som kommunens Koncern IT. Vi har en god kantine, frugtordning, gratis fitnesscenter, massageordning og meget mere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi aflønner efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt inklusive frokost med flekstidsordning. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte teamkoordinator Morten Arnoldus på 4043 9597.

Søg via linket senest fredag den 24. juni 2022
Samtaler bliver afholdt i uge 26.

Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Ejendomme og Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 2.000 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold samt en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Københavns Kommune
Borups Allé 177
2400 København NV
Telefon
40439597
Kontakt
 
Telefon
40439597
Adresse
2400 København NV
Danmark
Oprettet:
11-06-2022
Udløber:
24-06-2022
Kviknummer:
LJA-83710643
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.