Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Vejdirektoratet

Vejdirektoratet

|
Østjylland
|
Indrykket 13-06-2022

Vi søger en GIS-medarbejder, der vil omdanne geografiske data til solide løsninger (barselsvikariat)

Er du brændt varm på GIS? Er du nysgerrig og videbegærlig? Så har vi et ledigt barselsvikariat til dig.

Vi søger lige nu en barselsvikar, der kan bidrage til løsningen af GIS-relaterede projekter og opgaver i vores GIS-miljøer.

Du kommer til at indgå i et udviklingsorienteret GIS-team på syv personer, der driver, tilpasser og supporterer et antal GIS-værktøjer. GIS-teamet har ansvaret for Vejdirektoratets WebGIS samt et antal øvrige GIS-løsninger baseret på ArcGIS Enterprise, QGIS, FME, Geoserver mv.

Din primære opgave
vil være at håndtere forespørgsler på konvertering af data samt konfiguration af løsninger i ArcGIS Enterprise, hvor du vil være med til at omdanne brugernes ønsker og idéer til konkrete løsninger.

Du vil endvidere indgå i GIS-teamets almindelige drift og administration af GIS-løsninger og håndtering af geodata på tværs af alle vejforvaltningsområderne.

Dialogorienteret GIS-entusiast

Vi forestiller os, at:

  • du er (ny-)uddannet med en relevant teknisk uddannelse som eksempelvis kort- og landmålingstekniker eller teknisk designer
  • du har blik for at sikre datakvalitet, og du har en særlig interesse for georelaterede data
  • dit fokus ligger på dialog med brugerne, så du kan levere GIS-løsninger, der understøtter deres opgaveløsning
  • du har erfaring med programmerne FME, QGIS og/eller ArcGIS
  • du kan trives i et miljø, hvor hverdagen indimellem er uforudsigelig og præget af mange projekter

Vi ser gerne, at du er nysgerrig, systematisk og analytisk, og at du samtidig kan kommunikere og formidle både udad og indad i organisationen.

Velkommen til Geodata

Afdelingen Geodata etablerer, bearbejder, udstiller og vedligeholder geodata og GIS-løsninger. Vi bidrager på tværs i Vejdirektoratet med GIS, kortlægning, landmåling, ejendomsdata og arealerhvervelsesmateriale. Derudover etablerer og udbreder vi datastandarder og systemer til opbevaring, behandling og distribution af kort og geodata.

Vi lægger rigtig meget vægt på, at du udvikler dig både gennem opgaveløsning og kompetenceudvikling. Derfor videndeler vi på livet løs, og giver dig også mulighed for at deltage i konferencer, netværksgrupper og kurser, siger afdelingsleder Torben Korgaard Hansen.

Vi er 32 fastansatte og 13 tilknyttede konsulenter.

Vi har flekstid, stor selvstændighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima med gode kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage

Du får løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vikariatet løber fra 1. september 2022 til 31. juli 2023.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Dit tjenestested er Vejdirektoratet, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg i Geodata afdelingen, som er en del af fagområdet Areal og Geodata.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Torben Korgaard Hansen tlf. 7244 3333.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest torsdag d. 30. juni. Vi forventer at afholde samtaler i uge 27. Tiltrædelse pr. 1. september eller snarest muligt.

Søg stillingen ved at trykke på linket Søg stillingen eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
8660 Skanderborg
Kontakt
Torben Korgaard Hansen
Telefon
7244 3333
Adresse
Danmark
Oprettet:
13-06-2022
Udløber:
30-06-2022
Kviknummer:
LJA-83715027
Jobtype:
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.