ConfidenceSearch

|
Fyn
|
Indrykket 30-06-2022

HSEQ Manager

Teknos A/S er det danske selskab i Teknos Group, som har hovedkontor i Finland. Teknos er en global virksomhed, der udvikler, producerer og sælger overfladebehandlingssystemer og -produkter til industrivirksomheder, byggebranchen og forbrugere. Teknos er repræsenteret i mere end 20 lande og har salgs- og/eller produktionsfaciliteter i en lang række af dem.

Som en del af en global strategiudrulning implementerer Teknos en ny og mere kundecentreret organisation. For Danmark betyder det bl.a. en ledelsesmæssig opgradering med opbygningen af en mere specialiseret og fokuseret ledelsesstruktur. I den forbindelse søges nu en HSEQ Manager til fabrikken i Vamdrup.


STILLINGEN
Den nyoprettede stilling som HSEQ Manager refererer til Plant Manager i Teknos A/S og har en stiplet reference til Group HSEQ Manager i Finland. Du indgår i ledelsesteam med bl.a. produktionschef, indkøbs- og planlægningschef og Engineering Manager og har 3 kollegaer i direkte reference – en EHS-koordinator, kvalitetskoordinator og Q-lab Manager. Sidstnævnte har ansvaret for løbende kvalitetstests og -kontrol i produktionen, og har ansvaret for 12 medarbejdere i afdelingen.

Du får det overordnede ansvar for kvalitet, miljø, sundhed og sikkerhed på fabrikken i Vamdrup. Dit personlige fokus vil i høj grad ligge på kvalitetsområdet, mens de daglige opgaver relateret til EHS delvist håndteres af koordinator. Samtidig skal du både udvikle og drive det samlede HSEQ-område, herunder bl.a. udvikle og implementere nye procedurer, systemer og værktøjer. Du skal samtidig kunne facilitere udviklingen af en positiv og aktiv sikkerhedskultur, hvor sikkerhed og løbende forbedringer er et kollektivt ansvar, som nås via dialog, feedback og proaktiv adfærd.

Udover den overordnede opgave med løbende udvikling af en sund og aktiv sikkerhedskultur, er dine konkrete ansvarsområder bl.a:

  • Motiverende og udviklende ledelse af dine medarbejdere bl.a. via daglig sparring og samarbejde samt sikring af at mål, ansvarsområder og succeskriterier er tydelige og gensidigt afstemte.
  • Ansvar for relevante ledelsessystemer; herunder udvikling, opdatering og indrapportering i IPW og Salesforce (registrering af reklamationer).
  • Koordinering og vedligeholdelse af kvalitets-, sikkerheds- og miljøsystemer (ISO9001 og ISO14001).
  • Løbende kvalitetsoptimering bl.a. via tæt samarbejde med produktionsledelsen omkring 8D Root Cause Analysis og implementering af kvalitetsforbedrende procedurer og systemer.
  • Ansvar for registrering, håndtering, analyse og opfølgning ifm. reklamationer og kvalitetsafvigelser; herunder lede ”Complaint Team”, som bl.a. aktiveres ad hoc ifm. større reklamationssager.
  • Forberede, planlægge og gennemføre audits i samarbejde med koordinatorer.
  • Dagligt ansvar for monitorering og opretholdelse af sikkerhedsniveauet samt tæt kontakt og dialog med de væsentlige interne stakeholders ifht. dette.
  • Deltagelse i udvikling af HSEQ-området i Teknos Group, bl.a. via samarbejde med Group Management og kvalitetsansvarlige i andre lande omkring nye initiativer, politikker, guidelines og procedurer samt ansvar for lokal implementering af disse.
  • Uddannelse af kolleger ifht. kvalitetsprocedurer og generel forståelse for kvalitet og sikkerhed i produktionen.
  • Tværorganisatorisk samarbejde omkring fælles projekter og processer samt løbende sparring til dine kollegaer i Operation-lederteamet.


KANDIDATEN
Du har solid erfaring fra en lignende rolle i en produktionsvirksomhed – meget gerne procesindustri – og heraf følgende indsigt i processer og vilkår i et komplekst produktionsmiljø. Du har indgående kendskab til relevante ledelsessystemer, standarder og certificeringer, har erfaring med gennemførelse af audits og har succesfuldt arbejdet med kvalitetsoptimering og løbende forbedringer. Du inddrager naturligt relevante IT-værktøjer i din opgaveløsning, og har erfaring med Lean og gerne andre ledelsesværktøjer.

Du er en motiverende og tydelig leder som naturligt søger dialog og sparring både med dine medarbejdere og lederkolleger, ligesom du motiveres af at deltage og have indflydelse på tværorganisatoriske projekter både lokalt og på Group-niveau.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som kemiingeniør, procesingeniør, mejeriingeniør eller tilsvarende. Gode sprog- og IT-kundskaber – minimum dansk og engelsk på højt niveau og erfaring med digitale kvalitetsstyringssystemer, ERP-system, Excel samt meget gerne kendskab til CRM-system.

Som person er du en handlingsorienteret og problemløsende "can-do-type", der motiveres af at se konkrete resultater af dit arbejde og altid har fokus på, at tingene skal give mening og fungere i praksis. Du er en åben og kommunikerende person, som møder dine kolleger med en anerkendende og imødekommende tilgang, der motiverer dem til at spille med og tage ansvar. Samtidig har du naturligvis orden i penalhuset og skarpt fokus på deadlines og projektstyring i dit daglige arbejde.


CV / ANSØGNING
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.



The Company
Teknos is a global coatings company, who offer a wide range of paints and coatings for the manufacturing industry, building professionals and consumers.

Teknos strive, in every possible way, to help customers find the ideal solution for their particular purposes. Utilizing thorough research as well as feedback from various market areas, they continuously develop the product range and services to ensure the best possible customer satisfaction. Combined with a wide knowledge and history of providing industry-leading quality for decades, Teknos are confident in the product range’s ability to solve any coating challenge, in any specific situation.

Teknos has a strong focus on environmental issues to ensure meeting, and even exceeding, the diverse needs of today. Teknos was established in 1948 and is one of Finland’s largest family-owned businesses. It is headed by CEO Paula Salastie, who currently represents the third generation of the Kiikka family.

Industry-driven product quality, uncontested heritage, and committed people helps to achieve results. In 2020 the group net sales was approximately EUR 384 million. Teknos continuous to adhere to a strong growth strategy for the future. Today, with operations in more than 20 countries in Europe, Asia, and the USA, the group employ almost 1,800 people globally and is one of the leading suppliers of industrial coatings with a strong position in retail and decorative paints.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
ConfidenceSearch
Nylandsvej 5
6940 Lem St
Kontakt
 
Telefon
27879455
Adresse
5230 Odense M
Danmark
Oprettet:
30-06-2022
Udløber:
24-08-2022
Kviknummer:
LJA-83775979
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)