Mariagerfjord Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 07-07-2022

Energikonsulent

Byrådet i Mariagerfjord Kommune har netop afsat næsten 30 mio. kr., der skal investeres målrettet for en forbedring af kommunens ca. 225 energimærker. Målet er helt klart at arbejde med at forbedre den miljømæssige og økonomiske bæredygtighed af bygningerne, fordelt på ca. 150 adresser og 220.000 kvm, og kommunens politiske klimaudvalg vil følge arbejdets fremdrift gennem en årlig energiredegørelse.

Andelen af gode energimærker er allerede god og gennem mange år er der ydet en stor indsats for at reducere energiforbruget. Andelen af gode energimærker skal blive bedre, og nu er det tid til næste heat i en ambitiøs dagsorden om at nedbringe CO2-udledningen. 

Du kan læse mere om den dagsorden, som Byrådet har sat, og baggrunden for det, her: 
Byrådets dagsorden og analyse af den energimæssige bygningstilstand i Mariagerfjord Kommune

Hvis den dagsorden giver dig energi, så læs endelig med her – måske er du vores kommende kollega i Center for Ejendomme og Bæredygtighed?
I centret varetager vi blandt andet vedligehold, nybyg og renovering af kommunens bygninger. Herudover har vi ansvaret for energiindsatsen og de tekniske installationer.

Din opgave bliver 

  • Selvstændigt at systematisere og prioritere energiindsatserne,  iværksætte at de udføres og følge op på investeringerne.
  • Arbejde aktivt med databaseret energiledelse – opsamle, strukturere og visualisere.
  • Være med til at sikre, at der reageres på data, fx hvor energiforbruget er uhensigtsmæssigt eller, hvor de automatiserede systemløsninger kan optimeres ved øget kendskab lokalt.

Du har en tæt sparringspartner i centret, og i organisationen en række tekniske servicemedarbejdere og –ledere på de store bygninger, som vil være naturlige samarbejdspartnere. Endvidere opslås snart en stilling som ventilationstekniker, og på den måde vil i være tre medarbejdere i et team omkring vores tekniske installationer og energiindsatsen. 


Om os
Vi er et center, der er præget af en åben dialog, stor medindflydelse, et tillidsfuldt samarbejde og en vilje til at tænke nyt og anderledes. Tonen er uformel, og vi vægter det gode arbejdsmiljø, som vi italesætter og drøfter sammen.

Om dig
Du har en relevant uddannelse og erfaring, som du kan have opnået i fx rådgiverbranchen eller i lignende stilling i anden offentlig virksomhed. Du har indgående kendskab til og erfaring med at arbejde med energioptimering – og feltet er dit helt store interesse- og kompetenceområde.

Stillingen kræver, at:

  • Du har evnen til at arbejde selvstændigt – drive, koordinere og afslutte egne arbejder – både i marken og bag skærmen ved skrivebordet
  • Du arbejder meget systematisk og struktureret – også selvom du har mange bolde i luften
  • Du er en god kommunikator, der formår at omsætte din faglige viden til kollegerne bredt i organisationen – og du skaber naturligt gode, respekt- og tillidsfulde relationer.
  • Du ønsker at holde dig fagligt opdateret og er både nysgerrig og opsøgende på nye tendenser. Med din faglighed og viden medvirker du også til at sikre, at vi arbejder strategisk med fremtidige intelligente energitiltag og er opmærksomme på nye projekter, samarbejder, puljer mv., der kan understøtte strategien.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV og andre relevante bilag elektroniske senest den 21. august 2022.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 25. august 2022.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
Tiltrædelse  pr. 1. oktober 2022

Arbejdsstedet vil være med udgangspunkt i Hadsund Rådhus, Himmerlandsgade 9, 9560 Hadsund, men der må dog forventes en del kørsel til kommunens bygninger, hvorfor kørekort er et krav. Ligeledes er der gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Der tilbydes flextid og intern sundhedsordning. 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Ejendomme og Bæredygtighed Trine Søndergaard Pedersen, tlf. 51212891 – send evt. en sms, hvornår det passer dig at blive ringet op - eller kontakt via trspe@mariagerfjord.dk.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Mariagerfjord Kommune
Himmerlandsgade, 9
9560 Hadsund
Telefon
51212891
Kontakt
 
Adresse
9560 Hadsund
Danmark
Oprettet:
07-07-2022
Udløber:
21-08-2022
Kviknummer:
LJA-83802964
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø