Middelfart Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 02-08-2022

GIS-medarbejder med interesse for udvikling

GIS medarbejder med interesse for udvikling
Middelfart Kommune søger en GIS medarbejder der skal være med til at sikre, supportere og udvikle kommunes kortløsning pr. 1. oktober 2022.

Om jobbet:
Et afvekslende job med kontakt til mange kollegaer, hvor det gennemgående tema er håndtering og brug af GIS og data i vores fagsystemer.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af, at:

  • sikre og ajourføre kommunens data til brug for vores sagsbehandlere
  • medvirke til udvikling af QGIS, LER2 og data til vores databaser.
  • supportere og udbrede brugen af GIS i hele organisationen
  • udarbejde og indberette data der kan bruges direkte i kommunens drift
  • udtræk af data
  • udarbejdelse af kort, både digitale og fysiske.
Vi anvender QGIS, MapInfo, KortInfo og Cognito. Det vil være en fordel at have kendskab til et eller flere af disse programmer.

Om os:
Du vil blive ansat i Trafik- og vejafdelingen, som organisatorisk er en del af Teknik- og miljøforvaltningen. Du får 13 kollegaer i afdelingen, hvor du fysisk sidder på rådhuset i Middelfart. Vi har et uformelt miljø og en god omgangstone, hvor vi hjælper hinanden. Fysisk sidder vi i et åbent miljø, hvor vi på kryds og tværs løser de daglige opgaver.

Vores afdeling arbejder bl.a. med:
  • GIS og data
  • Byggemodninger
  • Trafiksikkerhed
  • Asfaltbelægninger
  • Gadelys
  • Vej- og stianlæg
  • Havneanlæg
  • Arealudlejning
  • Transport

Om dig:

Det er en fordel at du har kendskab til de opgaver som jobbet indeholder, og måske har en baggrund som Kort- og landmålingstekniker, Teknisk Designer, eller lignende uddannelse, og du må gerne være nyuddannet.

Det er en desuden en fordel du har erfaring med brug af GIS, har god forståelse for databaser og gerne kendskab og erfaring med udvikling inden for området.

Som person lægger vi vægt på, at du:
  • er systematisk og struktureret
  • er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • har gode kommunikative evner, både i skrift og tale
  • er nysgerrig og har mod på at udvikle jobbet.
  • er udadvendt og ønsker at indgå i dialog med kolleger, leverandører mv.

Vi tilbyder:
En fuldtidsstilling med mulighed for flextid og hjemmearbejde

Derudover tilbydes kantineordning.

Løn og ansættelsesforhold:
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Trafik- og vejchef Uffe Høybye på tlf. 23 11 48 90. Uffe Høybye kan kontaktes fra onsdag d. 17. august 2022.

Ansøgningsfrist 23. august 2022
Samtaler forventes afholdt 29. august 2022

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Middelfart Kommune
Nytorv 9
5500 Middelfart
Telefon
+4588885500
Kontakt
 
Telefon
23114890
Adresse
5500 Middelfart
Danmark
Oprettet:
02-08-2022
Udløber:
23-08-2022
Kviknummer:
LJA-83888414
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.