Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HOFOR A/S

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 15-08-2022

Driftsmester til Bygas

Vil du være med til at gøre Københavns ca. 300.000 bygaskunder selvforsynende med biogas?

HOFOR Bygas udvikler, bygger og forvalter gasanlæg, så vi i 2025 leverer 100% CO2- neutral bygasforsyning.

Vi søger derfor en driftsmester, der sammen med det øvrige team, vil arbejde med at:

  • Drive og ombygge vores gasværker og regulatorstationer sammen med egne og eksterne specialister
  • Foretage fejlretning og fejlsøgning i ATEX-miljøer
  • Deltage i tilsyn med eksterne leverandører
  • Overvåge og regulere produktionen og distributionen ved hjælp af SCADA/SRO
  • Bidrage til et gas- og cybersikkert miljø, i samarbejde med vores IT-og OT-afdelinger
  • Bidrage med at udvikle fremtidens gasværker og PtG-teknologier

Du får en dagligdag med stor variation og med mange forskellige opgaver og kontakter. Arbejdet veksler ligeligt mellem opgaver ude på anlæggene og opgaver, der skal løses på PC’en. Du får mulighed for at forme dit jobindhold, fordi vi har tillid til, at du er eller bliver specialist på dit område.

Som driftsmester i vores produktion, vil du indgå i et velfungerende og behageligt fællesskab med tre driftsmestre, hvor vi passer på hinanden og har en god, spændende og sjov hverdag. Vi har respekt for hinandens evner, personligheder og syn på livet, og vi stræber hele tiden efter at udvikle os. Vi sætter pris på en høj faglighed og er stolte af vores produkt.

Høj faglighed og nysgerrig

Vi forestiller os, at du:

  • Som person er nysgerrig og interesseret i at lære nyt og have det ansvar, som følger med arbejdet i en forsyningsvirksomhed
  • Har en uddannelse som fx maskinmester, ingeniør, automatik tekniker eller tilsvarende
  • Er dygtig til vedligehold, procesinstrumentering, PLC’er, gasforsyning eller noget helt andet, der kan gøre dig til en værdifuld del af vores team

Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Arbejdstiden ligger i dagtimerne fra kl. 7.00 til 15.00, hvorefter rådighedsvagten tager over. På længere sigt skal du indgå i vores rådighedsvagt, hvor det er en forudsætning, at du kan være fremme ved vores lokation, Ved Slusen 10, København S, inden for 45 minutter uden for normal arbejdstid.

Koncernsproget i HOFOR er dansk, men nogle af arbejdsopgaverne kræver også, at du har kendskab til teknisk engelsk og gerne tysk.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas samt vindenergi.

Til at realisere denne vision arbejder vi sammen om at udvikle, bygge nyt og renovere, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i København og omegnskommunerne.

Du kan læse mere om HOFOR og vores arbejde med at skabe bæredygtige byer på www.hofor.dk/baeredygtige-byer 

Klar til at ansøge?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Frank Munk Alminde på telefon 2795 2650.

Ansøgningsfristen er den 6. september 2022.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler.

Send din ansøgning ved at klikke på "Send ansøgning".

 

Vi er Danmarks største lokale forsyner. Et team på ca. 1400 medarbejdere, der sørger for vand, gas og varme til mere end en million mennesker i Hovedstadsområdet. For eksempel er det os, der sikrer, at havnebadet, du hopper i om sommeren, er rent. Vi gør hverdagen lidt bedre og nemmere, men vi har også store ambitioner for morgendagen: Vi skal forbruge klogere og byen skal være bæredygtig. Det arbejder vi bl.a. på ved at investere i vindmøller, lave smarte skybrudsløsninger og opdyrke gode relationer – med andre organisationer, politikere og lokale mennesker. I HOFOR er vi altid undervejs med et nyt, positivt projekt. Så hvis du foretrækker handling frem for ord, kan vi slet ikke vente på at få dig med på vores rejse.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fbdff2b0)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
2300 København S
Telefon
27954680
Kontakt
 
Telefon
27952650
Adresse
2300 København S
Danmark
Oprettet:
15-08-2022
Udløber:
06-09-2022
Kviknummer:
LJA-83933666
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)