PRO&CO A/S

|
Midtjylland
|
Indrykket 23-08-2022

QHSE Manager

Kan du eksekvere og skabe resultater, og brænder du for produktion og samspillet med leverandører og kunder, så kan det være dig, vi er på udkig efter.

Om jobbet
Som QHSE Manager får du det overordnede systemansvar for at vedligeholde og videreudvikle Niebuhrs kvalitet (ISO 9001), miljø (ISO 14001) og arbejdsmiljø (ISO 45001). Du har ansvar for at nedbryde strategien til planer og mål, samt være den drivende part i resultatskabelsen. Du har ledelse af 2-4 måleteknikere og kvalitetsteknikere. Dine opgaver vil give dig en tværorganisatorisk bred rolle, og du vil også have direkte og tæt kontakt med leverandører og kunder i forhold til auditeringer, kvalitetsrapporteringer og NCR-behandling.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Skabe en proaktiv kultur, hvor alle tænker og agerer i henhold til QHSE, i tæt samarbejde med produktlinjecheferne
  • Udvikle og træne kompetencer, der understøtter QHSE forståelsen i organisationen
  • Overordnet ansvar for NCR-behandling og korrigerende handlinger
  • Ledelsens repræsentant i ISO-sammenhænge
  • Udvikling, drift og vedligehold af certificeringer samt tilhørende ledelsessystem
  • Auditering af interne processer og eksterne audits, herunder leverandøraudits og leverandørgodkendelser
  • Udarbejdelse af kundespecifik dokumentation i samarbejde med områdernes kvalitetsteknikere
  • Ledelsesrapportering og statistikker
  • Budgetansvar for kvalitetsomkostninger
  • Drive virksomhedens ”sustainability journey”
  • Projektledelse og -deltagelse herunder nyt IT-system til kvalitetsstyring

Du får reference til COO. Daglig arbejdsplads vil være i Ikast, men der vil også efter behov være rejseaktivitet (forventeligt 10-15 dage årligt) blandt andet til virksomhedens kinesiske selskab.

Dine kvalifikationer
Du har gerne minimum 3 års erfaring fra et lignende job, helst fra metalindustrien, hvor du har fået godt kendskab til de forskellige værktøjer indenfor QHSE. Kvalitetsindsatsen vil være en betydende del af jobbet, og derfor er erfaring hermed et krav. Du har gennem tidligere jobs vist, at du kan skabe resultater og fremdrift med din systematiske, metodiske, analytiske og synlige tilgang til jobbet. Du tager hurtigt action på fokusområder, og er en stærk afslutter. Du er klar til at give sparring og redskaber til dine kolleger, så I sammen når de opsatte mål. Du skal have evnen til både at kunne se det store billede, men skal også kunne gå i detaljen, når det er påkrævet for løsning af opgaven. Du trives på produktionsgulvet og forstår at vinde dine kollegaer over på din side. Du skal naturligvis være robust og tilpas vedholdende, når du har fakta på din side.

Ledelseserfaring kan være en fordel, men er ikke et krav, men har du ikke erfaring, skal du have naturlig autoritet og lyst til at udvikle dig til at blive en dygtig leder. Kendskab til Lean og tegningsforståelse er en fordel. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en uddannelse på produktionsteknolog, maskinmester eller ingeniørniveau. Har du erfaring med statistik, herunder måske taget en Lean Six Sigma Green Belt uddannelse, vil det være en klar fordel. Det er også en fordel, hvis du allerede har erfaring med den kunderettede del af kvalitetsarbejdet. Hvis du ikke er uddannet i APQP4Wind, skal du være villig til at tage denne uddannelse.

Du er stærk på Microsoft Office herunder Excel (gerne Minitab), som du mestrer, og har du erfaring med kvalitetsstyringssystemer, er det en fordel. Du skal beherske dansk og engelsk på skrift og tale.

Om Niebuhr Gears A/S
Niebuhr Gears er en af Skandinaviens førende producenter af tandhjul. Der er 125 engagerede medarbejdere i Ikast og 55 medarbejdere i Kina. Alle arbejder engageret og har fokus på løbende udvikling af virksomheden. Igennem de senere år er der indført Lean hos Niebuhr Gears, og det har givet en god og givende arbejdsdag. Hos Niebuhr Gears er medarbejderudvikling i fokus, og der tilbydes mange personalegoder, bl.a. kantineordning og mange forskellige aktiviteter igennem personaleforeningen. Bygningerne er moderne, og der sættes pris på, at produktionsfaciliteter er præsentable og giver det bedst mulige arbejdsmiljø. Læs alle de fremragende ting om Niebuhr Gears, som er anerkendt som en attraktiv arbejdsplads i lokalområdet på: niebuhr.dk

Send din ansøgning samt CV til PRO&CO allerede i dag, via knappen ”Søg stillingen” herunder. Ansøgningerne behandles løbende.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
PRO&CO A/S
La Cours Vej 8
7430 Ikast
Kontakt
 
Telefon
96603203
Adresse
7430 Ikast
Danmark
Oprettet:
23-08-2022
Udløber:
18-10-2022
Kviknummer:
LJA-83959800
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)