MatchMind A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 06-09-2022

Konstruktør eller tegner til 3D projektering i Vejle

MatchMind søger motiveret kollega til tegnestuen ved Contiga A/S i Vejle.

Contiga A/S producerer betonelementer til mange forskellige formål. De er markedsledende, hvad angår integration mellem 3D tegning og maskinerne i produktionen, og der arbejdes proaktivt på hele tiden at fremtidssikre flowet i virksomheden. Dette for at sikre den nuværende status som en fremsynet og fremadstræbende virksomhed med høj kvalitet i hele processen - fra salg til konstruktion og produktion og til montage af de færdige elementer ude på byggepladsen.

Opgaver og din baggrund

Du brænder for 3D projektering. Om du er uddannet byggetekniker, konstruktør, teknisk designer eller lignede er mindre væsentligt.

Du kommer til at arbejde tæt sammen i et team bestående af tegnere, projektledere og ingeniører. Teamet er kendetegnet ved et højt engagement og et godt arbejdsmiljø med plads til humor - uden at gå på kompromis med deadlines.

Du vil blive inddraget i aktuelle projekter og har daglig kontakt til kolleger og samarbejdspartnere. Du er samtidig med til at sikre, at materialet er efter gældende lovgivning.

Faglige kvalifikationer:

  • Uddannet teknisk designer, byggetekniker, bygningskonstruktør eller lignende
  • Har du erfaring fra lignende stilling er det en fordel - men er du f.eks. nyuddannet, har Contiga ressourcerne til at give en grundig oplæring
  • Byggeteknisk forståelse for komplicerede konstruktioner
  • Udarbejdelse af tegninger i 3D program

Personlige kvalifikationer:

For at få succes i stillingen skal de daglige udfordringer kunne motivere dig. Du skal være kvalitetsbevidst så opgaverne løses optimalt, og du skal arbejde struktureret med opgaverne.

Herudover kan du nikke genkendende til flg.:

  • Du tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og kan, i en dynamisk og foranderlig hverdag, holde de mange bolde i luften
  • Samtidig er du en dygtig team-player, der har let ved at samarbejde
  • Du tager gerne initiativet og bidrager til at skabe et socialt og fagligt miljø med vidensdeling og synergi

Kan du se dig selv i ovenstående, er du måske personen, vi mangler. Contiga tilbyder en attraktiv løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring samt pensionsordning. Du får et spændende og ansvarsfuldt job i en moderne virksomhed i udvikling, hvor medarbejdertilfredshed og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anders Heslop fra MatchMind på 30 21 45 11 eller på ahc@matchmind.dk. Stillingen besættes snarest, men vi venter gerne på den rette.

Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.

Contiga A/S har hovedkontor i Tinglev i Sønderjylland og en stor tegnestue i Vejle. Contiga er en af Danmarks førende producenter af præfabrikerede betonelementer. Som totalleverandør af rådgivning, tegning, statik, produktion og montage har de i mere end 30 år banet vejen for nye løsninger og gjort det umulige muligt inden for konstruktion, produktion og montage af betonelementer.
Med dygtige og motiverede medarbejdere laver de elementer af høj kvalitet til alle former for byggeri – med overvægt på de største kontorer, hoteller, institutioner og industribygninger i Danmark.
De er kendt for totalløsninger og jysk grundighed. Kvalitet er deres vartegn, og fleksibilitet er deres styrke. Som Danmarks største elementfabrik råder de også over egen tegnestue og statikafdeling.
Læs mere på www.contiga.dk


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
MatchMind A/S
Aagade 7
7100 Vejle
Kontakt
 
Telefon
70702333
Adresse
7100 Vejle
Danmark
Oprettet:
06-09-2022
Udløber:
31-10-2022
Kviknummer:
LJA-84002559
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.