TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lolland Kommune

|
Lolland & Falster
|
Indrykket 13-05-2022

Klima- og Energikoordinator

Er du engageret i klima og har du gode evner til at koordinere? Og vil du hjælpe Lolland Kommune med at gennemføre innovative tiltag og nå ambitiøse klimamål? Så er denne stilling måske noget for dig!

Klimakrisen er global men skal løses lokalt
I Lolland Kommune er den grønne omstilling sat i centrum. Vi har i en årrække været frontløbere på vedvarende energi såvel brint- som vind- og bølgeenergi og det er vores plan at fastholde denne position.
I 2021 vedtog byrådet derfor en ny Klima- og Energiplan, der giver et bud på, hvordan vi medvirker til at opfylde Paris-aftalen, en såkaldt DK2020-plan. DK2020 er et ambitiøst setup, hvor landets kommuner og regioner arbejder sammen med Realdania og den grønne tænketank Concito, for at løfte klimaindsatsen i Danmark.

I Lolland Kommune er vi gået skridtet videre, og har sammen med 15 andre kommuner i 2021 etableret Klimaalliancen som opfølgning på DK2020-samarbejdet, der skal sikre en fremtid, som imødegår de forestående klimaforandringer. Derfor mangler vi dig, som kan drive og videreudvikle klima- og energiindsatsen i kommunen.

Glæd dig til jobbet
Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring er ikke så afgørende, det vigtigste er engagement, gåpåmod og lyst til at bidrage til den videre rejse mod et mere bæredygtigt Lolland. Det er en stilling som kræver selvstændighed og giver god mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet. Samtidig er der masser af læring i jobbet og mulighed for at deltage i udvikling af nye redskaber til planlægning og monitorering af klima- og energiindsatsen.

De primære opgaver for Klima- og Energikoordinatoren er:

  • At koordinere implementering af DK2020-planen
  • At være tovholder for kommunens klimaregnskab
  • At drive udvalgte klima- og energiprojekter i samarbejde med eksterne partnere
  • At revidere kommunens varmeplan med fokus på individuel opvarmning og udfasning af fossile brændsler
  • At sikre øget fokus på grøn mobilitet
Vi forventer at du:
  • Har en længerevarende uddannelse, gerne inden for et område, hvor tværfaglighed er en selvfølge.
  • Er en dygtig facilitator, som evner projektledelse og kan facilitere og motivere andre omkring en fælles opgave.
  • Du skal have lyst til at sætte dig ind i komplekse og ofte tekniske problemstillinger, så du er i stand til at forstå, formidle og koordinere dagsordener på tværs af sektorer og skabe motivation omkring arbejdet.
  • Trives med tværfagligt samarbejde og har udprægede samarbejdsevner
  • Er med til at idegenerere klimaindsatser med relevante aktører og samarbejdspartnere
  • Kan være i både de tekniske faglige diskussioner og i ”procesrummet”
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt med mange forskellige målgrupper
  • Har forståelse for politiske beslutningsprocesser
  • Tør kaste dig ud i opgaver, hvor du ikke nødvendigvis har den største faglige viden, men mere skal bane vejen for opgaveløsningen via dine personlige kompetencer.
  • Kan se sammenhænge og udviklingsmuligheder og er god til hurtigt at sammenfatte dette i f.eks. projektbeskrivelser eller oplæg til beslutninger, som gør det nemt for andre at forstå og træffe beslutning på baggrund heraf.
  • Trives med en udadvendt og selvstændig opgave og kan færdes på alle niveauer i en organisation lige fra medarbejder til direktør.
Om din nye arbejdsplads:
Du vil komme til at arbejde i Teknik- og Miljømyndigheden i Rødby. Vi er ca. 70 medarbejdere som passer på kommunens natur og miljø, byggesagsbehandler, planlægger og en masse andet spændende. Du finder organisationsdiagram her.

Organisatorisk skal du arbejde i Teknisk Sekretariat, et team med 14 glade, søde og engagerede kolleger, hvoraf en håndfuld arbejder med strategiske opgaver.

Om Lolland Kommune:
Lolland Kommune står midt i en rivende udvikling. Store infrastrukturprojekter skaber vækst, udvikling og job, og når Femern-forbindelsen står færdig i 2028, vil den nye transportkorridor til Europa give vækstmuligheder for nye og eksisterende virksomheder. Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købstæder, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle.

Du kan læse mere om at bosætte sig i Lolland Kommune og om mulighederne for jobs til evt. ægtefælle via linkene nedenfor:

Lolland lever livet
Firstmover
Fleksible udlejningsregler i Lolland Kommune

Er du vores nye Klima- og Energikoordinator?
Så søg jobbet via nedenstående link allerede nu og senest den 2. juni 2022. Samtaler gennemføres den 7. juni 2022.

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Spørgsmål til stillingen?
Så tag endelig fat i teamleder Miriam Helsing på 54 67 64 02 eller Regitze Lassen 54 67 64 40.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Lolland Kommune
Fruegade 7
4970 Rødby
Tlf:
54676402
Kontaktperson
 
Adresse:
4970 Rødby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-05-2022
Udløber:
02-06-2022
Kviknummer:
LJA-83611079
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Beliggenhed