TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

ESTECH A/S

|
Fyn
|
Indrykket 28-03-2019

Konstruktør/produktionsteknolog til innovativ green-tech virksomhed

Er du en effektiv og internationalt orienteret konstruktør, som savner udfordringer i din hverdag? Har du erfaring med anlæg indenfor procesteknologi til det globale marked? Og er du en god kollega, som godt kan lide at være med til at bygge noget nyt op? Hvis ja, så kan du måske blive den første konstruktør vi ansætter i vores nye team.

Hvem er vi

ESTECH A/S er en udviklingsbaseret green-tech virksomhed med patenterede teknologier indenfor avanceret vandbehandling. Vi er en innovativ og international virksomhed, hvor du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og glad kultur, hvor du kan medvirke til at påvirke miljøet positivt ved at spare på og genanvende vores vigtigste ressource - vand.

Selvom vi er nyetablerede, så er vores teknologier dokumenteret effektive i drift, og vi forventer en kraftig vækst i de kommende år. Derfor går vi nu i gang med at opbygge vores team, som er afgørende for vores succes i de kommende år.

Din mission
I samarbejde med ledelse og andre teknikere kommer du til at indgå i design, udvikling samt produktion af primært vores multistripper systemer til vandbehandling, som typisk anvendes i den landbaserede industri, kraftvarme produktion og spildevandsrensning. Din mission bliver at konstruere verdens bedste og højest ydende anlæg, som sikrer os en god markedsposition.

Dine konkrete opgaver vil være:

  • 3D konstruktion af multistripper og procesanlæg – tilpasset vores kunders fabrikker
  • Maskinkonstruktion, beregning, dimensionering, materialevalg, styring og sikkerhed på anlægget
  • Udvikling af nye features og tilbehør til eksisterende udstyr
  • Udfærdigelse og vedligeholdelse af styklister og dokumenter – teknisk dossier
  • Afprøvning og trouble shooting på fabrikken før levering

Hvem er du
Som person er du imødekommende og serviceminded, samtidig med at du har en fleksibel indstilling. Du arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner. Du sætter en ære i at være selvkørende, og du har et stort drive, som gør, at du går lidt længere for virksomheden og kunderne. Samtidig har du sans for detaljer og er god til at bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag. Der står helt sikkert respekt om dig som person i dit nuværende job, men du kunne godt tænke dig at blive prøvet af i en anden virksomhed.

Din baggrund og erfaring passer sikkert med disse punkter:

  • Uddannet konstruktør eller produktionsteknolog
  • Håndværksmæssig baggrund vil være et stort plus
  • Minimum 5-6 års konstruktionserfaring og 3D-CAD erfaring. Vi benytter Inventor og AutoCad
  • Kendskab til konstruktion af plastemner og -rør vil være en fordel
  • Erfaring i at indgå i et projekt-team og selvstændigt varetage ansvaret for delprojekter
  • Du begår dig hjemmevant på dansk og engelsk i skrift og tale

Du tilbydes
En afvekslende hverdag med mange spændende og udfordrende opgaver i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Du vil få en unik mulighed for at følge dit produkt fra tegnebrættet til færdig montage hos kunde, og du får en høj grad af indflydelse på din egen hverdag.

Hvis du yderligere ser en fremtid i at være med til at tilvejebringe et bedre og mere grønt miljø – så er dette måske en oplagt mulighed for dig.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have en umiddelbar og fortrolig vurdering af din profil i forhold til jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Projektchef Steen Larsen
mobil: +45 2189 0714

Ansøgningsfrist er 22. april 2019
Ansøg stillingen her ved at klikke på linket herunder, og vedhæfte motiveret ansøgning og CV som .pdf.

Om ESTECH A/S
ESTECH A/S, der blev etableret i Svendborg i slutningen af 2018 som spinoff af PureteQ A/S, er en ingeniørvirksomhed der udvikler og leverer en række højteknologiske og økonomisk bæredygtige miljøteknologier. ESTECH A/S indgår i den velkonsoliderede Dansk Synergi Koncern med administration, testcenter og produktion i Svendborg.
Læs mere om ESTECH A/S på www.estech.dk
.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
ESTECH A/S
Sverigesvej 13
5700 Svendborg
Kontaktperson
 
Tlf:
+4521890714
Adresse:
5700 Svendborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-03-2019
Udløber:
22-04-2019
Kviknummer:
LJA-71996134
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik
Beliggenhed
Lignende job
TECH-MARINE EQUIPMENT ApS
Helsingør, Nordsjælland
LINAK A/S
Sønderborg, Syd- og Sønderjylland
Gem annonce