TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Psykiatrisk Center Sct. Hans

|
Midtsjælland
|
Indrykket 06-10-2020

Kvalitets- og forbedringschef til Psykiatrisk Center Sct. Hans

Kunne du tænke dig en central rolle i vores indsats med at udvikle den kliniske kvalitet og skabe en forbedringskultur gennem arbejdet med Lean? På Psykiatrisk Center Sct. Hans leder vi efter en kvalitets- og forbedringschef, der synes, det kunne være spændende at stå i spidsen for kvalitets- og forbedringsarbejdet på et center, der yder højt specialiseret pleje og behandling indenfor specialeområderne retspsykiatri og dobbeltdiagnose.


Arbejdet med at skabe en forbedringskultur, der sikrer en høj oplevet kvalitet hos patienterne

På Sct. Hans arbejder vi systematisk med at kvalitetssikre patientarbejdet og skabe en forbedringskultur, der sikrer en høj sundhedsstandard og oplevet kvalitet hos patienterne. For at lykkes med vores ambitioner, arbejder vi med at forstå den enkelte patients behov og ønsker. Dertil arbejder vi med at udvikle kvaliteten af behandlingen, udvikle kompetencer og skabe veldefinerede arbejdsprocesser, som skaber sikkerhed, sammenhæng og effektivitet.

Vi er et ambitiøst center, som har tradition for høj faglighed og stort engagement. Vi går gerne forrest i det løbende forbedringsarbejde, også ved større indsatser, der samlet bidrager til at udvikle psykiatrien. Som kvalitets- og forbedringschef får du en central rolle i at medvirke til at drive og understøtte dette. Du får tilsvarende en central rolle i centrets igangværende indsatser med at udvikle værktøjer og sikre stabile og faste processer for udvikling og drift af kliniske såvel som administrative opgaver – alt sammen med fokus på at skabe faste rammer og ro om vores kliniske kerneopgave.

Basis for kvalitetsarbejdet er Det Nationale kvalitetsprogram, herunder de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet. Forbedringsarbejde er baseret på lean-principper, og vi arbejder bl.a. med tavlemøder, forbedringsevents og ”de otte lederhandlinger”. Du kan læse mere om Region Hovedstadens Psykiatris Kvalitets- og forbedringsarbejde her.


Dine opgaver og ansvarsområder som Kvalitets- og forbedringschef

Kvalitets- og forbedringschefen er nøgleperson i at omsætte kvalitets- og forbedringsarbejdet til konkrete handlinger, der bidrager til at skabe værdi for patienterne.

Som leder af centrets kvalitets- og forbedringsenhed har du ledelsesansvar for fem medarbejdere, som i tæt samarbejde med center- og afsnitsledere arbejder med klinisk kvalitet, patientsikkerhed og løbende forbedring af dette.

Udover din ledelsesrolle vil du få egne projekter og ansvarsområder. I den forbindelse vil dine primære opgaver indebære:

  • At være sparringspartner og understøtte centerledelsen i kvalitets- og forbedringsarbejdet
  • At sikre sammenhæng mellem hospitalets og centrets strategi og opgaver indenfor kvalitet, patientsikkerhed og forbedringer
  • At bidrage til den fortsatte udvikling af kvalitets- og forbedringskulturen på tværs af hospitalet, herunder koordinere, understøtte og videreudvikle centrets arbejde med kvalitet, patientsikkerhed og forbedringer i samarbejde med center- og afsnitsledelser
  • At bidrage med koordination og overblik over centrets udviklingsportefølje samt understøtte og videreudvikle værktøjer, der understøtter dette arbejde.
  • At lede og udvikle medarbejderne i kvalitets- og forbedringsenheden
  • At undervise i store og små grupper samt planlægge forbedringsevents inden for kvalitetsområdet og forbedringsmetoder
Du refererer i den daglige opgaveløsning til centerchefen og refererer fagligt til chefen for hospitalets centrale kvalitets- og forbedringsafdeling, hvor du også kan hente faglig sparring og metodestøtte.


Hvem er du?

  • Du er handlingsorienteret og arbejder struktureret. Du har høj kvalitet i dine leverancer og kan med stor vedholdenhed føre opgaver helt i mål inden for deadline.
  • Du er holdspiller og er i stand til at samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder. Du skaber begejstring for kvalitets- og forbedringsarbejdet og skaber følgeskab i dine initiativer.
  • Du har organisatorisk forståelse og kan indgå som sparringspartner på alle organisatoriske niveauer. Du tænker helhedsorienteret og tværfagligt, har god forståelse for sammenhængen mellem den kliniske kerneopgave og den økonomiske ramme.
Kvalifikationer

Lederne og medarbejderne på Sct. Hans har lang erfaring med forbedringsarbejdet, og vi leder derfor efter en kandidat med mange års erfaring med systematisk kvalitets- og forbedringsarbejde, med ledelse af arbejdet og med at rådgive og udvikle ledere og egne medarbejdere i det videre arbejde. Derfor forventer vi at du kan nikke genkendende til nedenstående kompetencer:

  • Du har opnået gode resultater med at udvikle en kvalitets- og forbedringskultur i en større virksomhed og har dermed solid erfaring med forandringsledelse, projektledelse og arbejdet med kvalitetsudvikling.
  • Du er en erfaren leder med relevant akademisk og/eller klinisk baggrund. Du har egne erfaringer med sundhedsfaglige opgaver og forandringsprocesser.
  • Du har lean-erfaring på +7 år, gerne fra sundhedsvæsenet, og behersker lean-principper og -metoder.
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder et attraktivt job i en veldrevet organisation med fokus på faglighed, tillid, åbenhed og dialog. Du vil få engagerede kollegaer, og vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø – både fagligt og socialt.

Sct. Hans er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser ud til Roskilde Fjord og er et Psykiatrisk Center, hvor du kan mærke historien i bygningerne.

Centret gennemgår store forandringer i disse år og vil fra 2021 have en samlet kapacitet på 232 sengepladser og flere ambulatorier. Centrets aktiviteter er primært på matriklen i Roskilde. I 2021 skal den specialiserede retspsykiatri samles på Sct. Hans og flytte i nye bygninger på matriklen med moderne behandlingsfaciliteter. I de kommende år skal flere enheder flytte til andre lokaler på matriklen, og der vil ligge en stor opgave i at fastholde og videreudvikle kvalitets- og forbedringsarbejdet under disse processer.

Du bliver en del af et center i udvikling – hvor der er gode muligheder for at gøre en forskel og påvirke fremtidens psykiatri.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Ansøgningsproces

Synes du, at ovenstående lyder spændende, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Bo Andersen på tlf. 2254 2054 eller stabschef Jens Normand (chef for hospitalets centrale kvalitets- og forbedringsafdeling) på tlf. 2027 9537.

Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center Sct. Hans på www.psykiatri-regionh.dk

Søg via linket på siden senest d. 27. oktober 2020. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din motiverede ansøgning.

Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 4. november og 2. samtaler d. 16. november. Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med udvælgelse benytter os af personlighedstest forud for 2. samtale.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Psykiatrisk Center Sct. Hans
Boserupvej 2
4000 Roskilde
Tlf:
22542054
Kontaktperson
 
Tlf:
22542054
Adresse:
4000 Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-10-2020
Udløber:
27-10-2020
Kviknummer:
LJA-81239055
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed
Lignende job
Gem annonce