TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Herlev Hospital

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 20-12-2019

Kvalitetsleder søges til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi - Herlev og Gentofte Hospital

Har du lyst til at stå i spidsen for afdelingens kommende akkreditering efter DS/EN ISO 15189:2013 og være med til at sikre at vores kvalitetssystem er helt i top?


Så er den nyoprettede stilling som kvalitetsleder på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital måske noget for dig.

Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge og besættes pr. 1. marts 2020 eller efter nærmere aftale.



På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi udfører vi mikrobiologisk diagnostik og rådgivning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt den primære sundhedstjeneste indenfor optageområdet i Region Hovedstaden. Afdelingen er ansvarlig for den infektionshygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier, der er certificeret efter ISO 13485.

Afdelingen har ca. 120 ansatte og er med et samlet årligt prøveantal på næsten 700.000 en af de største mikrobiologiske afdelinger i Danmark.



Som kvalitetsleder vil du indgå i et inspirerende og udviklende tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere, laboranter, molekylærbiologer, sekretærer, hygiejnesygeplejersker og andre faggrupper.

Du vil få stor indflydelse på planlægning af dit eget arbejde, og vi lægger vægt på selvstændighed og engagement ved løsning af opgaverne - og på at kunne samarbejde tværfagligt.



I vores afdeling værner vi om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god kommunikation og respektfuld håndtering af arbejdets udførelse.

Den gode ”tone” værdsættes højt i afdelingen.

I vores afdeling er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur og som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.



KMA er en moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø. Kvaliteten i arbejdet skal nu sikres og styrkes igennem en akkreditering.



Arbejdsopgaver

  • Arbejdet som kvalitetsleder indebærer, at du i første omgang skal stå i spidsen for at planlægge, organisere og lede opgaver med implementering af kvalitetsstyringssystem og få udvalgte dele af afdelingen bragt frem til akkreditering efter DS/ENISO 15189:2013 indenfor det første år.
  • Du sikrer i samarbejde med leder af Substratafdelingen opretholdelse af certificering efter ISO 13485 i Substratafdelingen.
  • Du får ansvaret for den løbende drift og vedligeholdelse af afdelingens kvalitetsstyringssystem, og skal desuden fungere som redaktør på afdelingens elektroniske dokumentstyringssystem, Qualiware.
  • Du opretholder og implementerer viden om gældende lovkrav i kvalitetsledelsessystemet.
  • Du anvender risikobaseret tilgang til styring af relevante processer, der er nødvendige for kvalitetsledelsessystemet.
  • I samarbejde med de faglige teams i afdelingen sikrer du udvikling, implementering, vedligeholdelse og efterlevelse af kvalitetsområdet i afdelingen.
  • Du sørger for og medvirker til afholdelse af interne og eksterne audits, sammen med afdelingens andre auditorer, samt udarbejder dokumentation og sikrer formidling i rette fora.
  • Du forbereder og sikrer gennemførelse af ledelsens evaluering af kvalitetssystemet mindst 1 gang årligt med henblik på status, evaluering og fremadrettet planlægning.
  • Du har en rådgivende funktion for afdelingsledelsen i forhold til kvalitetsarbejde i afdelingen.
  • Du er sparringspartner for de faglige teams ved udarbejdelse af instrukser samt dokumentstyring.
  • Du er ansvarlig for udarbejdelse, implementering, opdatering af interne instrukser inden for egne ansvarsområder i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
  • Du sørger for udarbejdelse af logblade på relevant udstyr.
  • Du er mødeleder og er ansvarlig for afholdelse af afdelingens kvalitetsteammøder.
  • Du underviser i kvalitetssikring samt formidler tiltag eller ændringer i kvalitetssikringssystemet til afdelingens personale.
  • Du er ansvarlig for bestilling af afdelingens eksterne kvalitetskontroller samt medvirker til opfølgning på resultater i samarbejde med de faglige teams.
  • Du sikrer overvågning af inkubatorer, køle- og fryseskabe samt vedligehold på afdelingens udstyr, LAF- og stinkskabe bliver gennemført og lever op til gældende krav.


Vi forventer at

  • Du har erfaring indenfor akkreditering og ledelse – gerne med en sundhedsfaglig baggrund.
  • Du har erfaring med kvalitetsarbejde og vil gerne dygtiggøre dig indenfor området.
  • Du har gennemført eller er villig til at gennemføre DANAK grundkursus i DS/EN ISO 15189:2013 eller besidder tilsvarende kvalifikationer.
  • Du er god til at samarbejde med forskellige faggrupper og til at implementere beslutninger i samarbejde med afdelingens øvrige ledere og medarbejdere.
  • Du har en struktureret og organiseret tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • Du kan sætte langsigtede mål og delmål indenfor dit arbejdsområde og du motiverer og hjælper kolleger til at nå dem.
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø, og med gennemslagskraft og god kommunikation medvirker du til et godt samarbejde med alle.
  • Du er god til at formulere dig på skrift og i tale.
  • Du er engageret, fleksibel, arbejder kvalitetsbevidst og selvstændigt.
  • Du reflekterer over egen praksis, er god til at tilegne dig ny viden og holder dig ajour med udviklingen indenfor dit fagområde.




Stillingen er organisatorisk placeret på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Herlev Hospital og har reference til den ledende overbioanalytiker.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der henvises i øvrigt til afdelingens hjemmeside.



Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overbioanalytiker Anne Kailow på tlf. 3868 9741.



Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning via jobportalen til

Ledende overbioanalytiker Anne Kailow

Afdeling for Klinisk Mikrobiologi

Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage

2730 Herlev



Ansøgningsfrist d. 20. januar 2020.



Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 28. januar 2020. Invitation til samtale vil ske via jobportalen.













Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Herlev Hospital
Herlev Ringvej 75
2730 Herlev
Tlf:
38689741
Kontaktperson
 
Tlf:
38689741
Adresse:
2730 Herlev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-12-2019
Udløber:
20-01-2020
Kviknummer:
LJA-78329211
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed
Lignende job
Henriksen HR
København, Storkøbenhavn
BAGGER LÅSE & ALARM A/S
Slagelse, Vestsjælland