TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

LINDBERGHR ApS

|
Sydsjælland inkl. Møn
|
Indrykket 20-01-2022

LindbergHR søger tilslutningsansvarlig til Fibia

Om virksomheden:

Fibia er ejet af SEAS-NVE og NRGi og leverer hurtigt og stabilt internet til kunder i SEAS-NVE og NRGi’s forsyningsområde. Selskabet er siden etableringen vokset stabilt og er i dag en væsentlig aktør på markedet for levering af højhastigheds fiberforbindelse. Vores fiberforretning udvikler sig med lynets hast, og målene er ambitiøse. Alene i år har mere end 50.000 fået fiberforbindelse via Fibia, og vi investerede en milliard kr. i ny infrastruktur, hvilket vi også kommer til at gøre de kommende år.

 Du kan læse mere om Fibia på www.fibia.dk

Om jobbet:

Denne nyetablerede stilling byder på en spændende hverdag i et af Danmarks største fibernetselskaber. Du vil indgå i mindre team af otte engagerede kolleger, som arbejder med tilslutning af nye kunder på vores net.

Sammen med de øvrige medarbejdere i afdelingen har du ansvaret for fiberleverancen, fra den overgår fra salg, til der er hul igennem for kunden.

Afdelingen er kendetegnet ved samarbejde med engagerede kollegaer, travlhed og høj jobtilfredshed. Medarbejdernes trivsel ligger Fibia meget på sinde – og de årlige trivselsmålinger bekræfter indtrykket af at medarbejderne trives godt og hjælper hinanden. Som ny medarbejder vil du også få en mentor tilknyttet.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • Projektering af fiberforbindelse til kunden, herunder at udarbejde, klargøre og oploade arbejdsdokumenter til entreprenøren
  • Løbende dialog med entrepriseleder, entreprenør så du sikrer at ’det kører på skinner’
  • Når tilslutningen er gennemført, sikrer du, at al dokumentation er på plads

Faglige kvalifikationer:

  • Du har kendskab til at arbejde med fiber. Det kan være, du i dag arbejder i en lignende stilling, og nu ønsker at arbejde i en virksomhed med høj grad af jobtilfredshed, og som er i en positiv udvikling
  • Det kan også være, at du i dag arbejder med fiber som elektriker, entrepriseleder, teknisk designer, teknisk tegner, netværksplanlægger, fiberplanlægger eller lignende
  • Hvis du har erfaring med at arbejde med GIS er det en fordel – men ikke et krav
  • Du er velformuleret på dansk såvel mundtligt som skriftligt

 Personlige egenskaber:

  • Du sikrer fremdrift, arbejder selvstændigt og løsningsorienteret – og forstår vigtigheden af at samarbejde
  • Du er effektiv, struktureret og arbejder disciplineret med øje for detaljen
  • Du er god til at koordinere og holde overblik
  • Du trives med opgaver med en vis repetition og er en god afslutter
  • Du tør træffe selvstændige beslutninger, men er heller ikke bange for at trække på dine kolleger, når det er nødvendigt

Du tilbydes:

  • En stilling på fuld tid i en attraktiv virksomhed med gode kolleger hvor der er flextid og mulighed for hjemmearbejde
  • Tryg oplæring i form af mentorordning
  • God faglig sparring og en uformel omgangstone
  • En attraktiv kantineordning, sundhedsforsikring og pensionsordning, firmabetalt bredbånd, mobiltelefon m.m.

Arbejdspladsens beliggenhed: Haslev (der er gode mulighed for at arbejde hjemmefra flere dage om ugen – med hensyntagen til møder mv.).

Ansættelsestidspunkt: Snarest – men vi har tid til at vente på den rette kandidat.

Ansøgningsfrist:

Kandidater indkaldes løbende til interview, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Vil du vide mere?

LindbergHR varetager rekrutteringsprocessen. Du er meget velkommen til at kontakte Carsten Lindberg Hartvigsen tlf. 41813400, såfremt du har konkrete spørgsmål til stillingen.

Hvordan kommer du videre?

Upload straks en motiveret ansøgning og CV via nedenstående link:

https://www.lindberghr.dk/stillinger/?hr=show-job%2F86918%26locale%3Dda_DK

Vi ser frem til at høre fra dig og beder dig oplyse i din ansøgning, hvor du har set vores annonce.

Indkomne ansøgninger vil løbende blive gennemgået, og annoncen vil blive slettet, når stillingen er besat.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
LINDBERGHR ApS
Grenåvej 425
4690 Haslev
Kontaktperson
 
Tlf:
41813400
Adresse:
4690 Haslev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-01-2022
Udløber:
01-02-2022
Kviknummer:
LJA-83260215
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed