TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 25-07-2022

Medarbejder til Bygningsdrift og vedligehold

Medarbejder til vores Drift og vedligeholdelsesteam.

Vi søger en dygtig maskinmester, ingeniør, Bygningskonstruktør, elektriker, VVS-energitekniker eller lignende til vores drift og vedligeholdelsesteam.

I afdelingen har vi driftsansvaret for 400.000 m² bygninger, hvor af størstedelen består af ældre/- og plejeboliger, samt Folke/- og frivillighuse.                                                                                       
Drift og vedligeholdelsesteamet består af 9 personer. Teamet har ansvaret for vedligeholdet af bygningerne, alt fra skift af ventilationsanlæg til tagrenoveringer. I teamet har vi en bred faglighed og trækker på hinandens kompetencer. 

Vi har i teamet en meget bred faglig profil. Den person vi søger, skal styrke teamets tekniske profil, en bred viden inden for bygningsteknik vil være at foretrække. Systemer som ABA, AVS, varme, ventilation og elevatorer må meget gerne være områder du har et godt kendskab til, eller systemer du via din baggrund hurtigt kan sætte dig ind i.
Afhængigt af din baggrund tilpasser vi jobbet så dine interesser og stærkeste kompetencer kan komme i spil.

Du vil i jobbet få ansvar for en del af vores bygningsmasse, hvor du selv står med udbud og kontakten til entreprenørerne samt aflevering til driftspersonalet.  Ud over dette vil du have opgaver på tværs af organisationen, hvor du hjælper dine kollegaer med faglig sparring og hjælp til udbud, inden for de områder hvor du er stærk.
Ved større byggerier der udføres af vores Projektteam vil du naturligt skulle indgå i granskning af projekt-materiale og gennemførelse af commissioning.

I alle bygningerne er der tilknyttet tekniske servicemedarbejdere der sikrer den daglige drift af bygningerne. De tekniske servicemedarbejdere vil være nogle af dine tætteste samarbejdspartnere. Du skal forvente at skulle afholde undervisning af de tekniske servicemedarbejdere inden for de områder, hvor du er ansvarlig.
 

Vi tilbyder:
En spændende arbejdsdag med mange forskellige opgaver, du vil være omgivet af gode kollegaer med høj faglig stolthed. Et meningsfyldt job hvor vi hver dag gør det bedste for at vores ældre i boliger og Folkehuse oplever at bygningerne er i god stand så de er rare at leve i.

 
Om afdelingen:
Vi er kendt for at have engagerede og dygtige medarbejdere og har som ambition at vedligeholde en kultur, hvor alle kender deres opgaver og påtager sig det ansvar, der følger med.  
Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven og glæder os til samarbejdet med dig.  
Din nærmeste leder vil være den tekniske driftschef.


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge
Lønniveauet er afhængigt af dine erfaringer og kvalifikationer.

Du arbejder ud fra Bygningsafdelingen der har kontor på Grøndalsvej nr. 1 i Viby.

Det forventes at du de fleste dage har mulighed for at køre i egen bil.
Kørselsgodtgørelse afregnes pr. kørte kilometer.

Stillingen ønskes tiltrådt Hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Stig Tofteberg på telefon +4541872853. eller Pernille Sørensen på telefon +454185 5480.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 28-08-2022.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 29. og 30. august 2022.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Aarhus Kommune
Grøndalsvej 1
8260 Viby J
Tlf:
41872853
Kontaktperson
 
Adresse:
8260 Viby J
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-07-2022
Udløber:
28-08-2022
Kviknummer:
LJA-83863127
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed