TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Egedal Kommune

|
Nordsjælland
|
Indrykket 17-09-2021

Medarbejder til byudvikling og trafik

Med Egedal Kommunes mange byudviklingsarealer kommer en stor del af den forventede vækst i boliger og arbejdspladser i hovedstadsregionen i de kommende år derfor til at ske i Egedal Kommune.
De varierede bysamfund tæt på både naturen og hovedstaden gør Egedal Kommune meget attraktiv for bosætning. Der er stadig store arealer til boligbyggeri i de stationsnære byområder. I de kommende ti år forventes en udbygning med cirka 1000 nye boliger.

Der er gang i byggeriet og trafikken. For at udvikle disse områder leder vi efter en projektleder mere som lyst til at arbejde med at sikre byggemodningen i disse områder og sagsbehandling inden for trafikområdet.

Hvad skal du arbejde med?
Du vil få mulighed for at indgå i og have ansvaret for projekter, der spænder fra større private og kommunale tværgående byudviklings- og byggemodningsprojekter til sparring og udvikling af mindre byggeprojekter i samarbejde med andre centre i administrationen. Ligeledes vil du være med til at sikre den tværgående koordinering af projekterne ved at bidrage med en jævnlig opfølgning på projekterne. Du vil også bidrage til vejgruppens daglige opgaver i forhold til håndtering af sager på trafikområde og derfor vil du også indgå i to teams – vejgruppen og byggemodningsgruppen.

Hvem søger vi?
Vi søger en medarbejder med lidt erfaring og interesse for byggemodnings- og trafikområdet. Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Har arbejdet med dele af eller hele byggemodnings- og vejområdet  
  • Har god erfaring med projektledelse og er god til at lede projekter hvor mål, økonomi og tidsplan skal overholdes
  • Kan tænke i helhedsløsninger og have mange bolde i luften samtidig
  • Gerne har erfaring med eller kendskab til vejlovgivning, sagsbehandling og arbejdet i en politisk organisation
  • Kan bidrage til en positiv dialog med borgere, virksomheder og kollegaer
  • Har en relevant uddannelse såsom landsinspektør, ingeniør eller lignende.
  • Har kørekort

Mere om os
Stillingen er placeret i Center for Teknik og Miljø, hvor vi i alt er ca. 30 kollegaer. Center for Teknik og Miljø ligger på vores nye rådhus lige ved Egedal Station, hvorfra der er togafgang til og fra København hver 10. minut i myldretiden. Vi arbejder i et åbent kontorlandskab og du får adgang til god kantineordning, træningsfaciliteter og meget mere. Herudover er vi gode til at hjælpe hinanden på tværs og prioriterer et stærkt samarbejde og god dialog med hinanden.      
Vi tilbyder en god og fleksibel arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, hvor vi høster erfaringer med hjemmearbejde og er ambitiøse i forhold til en høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for hjemmearbejde.
Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chefkonsulent Ida Bode på telefon 72597345.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2022. Der er tale om en 2-årig stilling på fuld tid.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er mandag den 4. oktober 2021.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 41 – mandag d. 11. oktober ml. kl. 11-14.30 og onsdag d. 13. oktober ml. kl. 9-12.

Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.???????
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf:
48 18 80 00
Kontaktperson
 
Adresse:
3650 Ølstykke
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
17-09-2021
Udløber:
04-10-2021
Kviknummer:
LJA-82674838
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed