TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vejdirektoratet - Fløng

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 02-08-2022

Medarbejder til databehandling og kvalitetssikring af måledata søges til Vejdirektoratet i Hedehusene

Er du systematisk helt ind til benet? Vil du hjælpe os med at håndtere og kvalitetssikre data? Så er denne stilling måske noget for dig.

”I denne stilling får du en afgørende finger med i spillet, når vores målinger bringes i anvendelse f.eks. når der skal prioriteres vedligehold af vejene eller lignende,” indleder fagkoordinator Peter Smedemark Jensen.

I Vejdirektoratet er vi i gang med at realisere den nye infrastrukturplan 2035, som både inkluderer store infrastrukturprojekter, en begyndende grøn omstilling af transportsektoren og en digitalisering, som er uden fortilfælde i branchens historie.

I den sammenhæng har vi brug for dig til at sikre, at vi løser vores mange opgaver indenfor databehandling, administration, kundedialog og afrapportering.

I denne nyoprettede stilling bliver du en del af afdelingen Målinger, hvor du vil komme til at arbejde sammen med ni kolleger på kontoret i Hedehusene.

I Målinger udfører vi vejtekniske målinger, tilsyn med asfaltudbud og andre asfaltrelaterede opgaver.

Håndtering af data, kundedialog og afrapportering

”Vi har en tværfaglig baggrund i afdelingen, og vi samarbejder tæt med andre afdelinger. Det er en prioritet for os, at vi tager os tid til at sparre med hinanden og giver nye kollegaer en solid oplæring i deres opgaver,” fortsætter Peter.

Vi forventer, at du indgår i følgende opgaver:

  • Håndtering og processering af store datamængder
  • Dialog med kunder/samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikring af data og procedurer
  • Afrapportering på afdelingens opgaver til kollegaer og samarbejdspartnere
Vi arbejder med administrative systemer såsom Word, Outlook, Excel, SAP mv. og benytter også specifikke programmer som Vejman.dk og belægningsoptimeringssystemer.

Du vil få et spændende og fagligt udfordrende job med gode kollegaer og stor selvstændighed i opgaveløsningen. Det er en nyoprettet stilling, så du kan være med til at forme indholdet fra starten.

Interesse for data og systematisk af natur

Vi forventer, at du:

  • har en relevant baggrund – fx er uddannet teknisk designer, har en mellemlang teknisk uddannelse eller er HK’er
  • er systematisk og detaljeorienteret, men samtidig kan bevare overblikket over omfattende datamængder og store regneark
  • kan arbejde selvstændigt og kan holde humøret højt, også i pressede situationer
  • har flair for at benytte IT-systemer
Det er en fordel, hvis du har viden om veje/asfalt eller har arbejdet i en driftsafdeling hos en kommune eller rådgiver, men det er på ingen måder et krav.

Velkommen til Målinger

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi både vægter den faglige diskussion og den hyggelige samtale ved kaffemaskinen. Dine kolleger er top professionelle, men vi vil også gerne høre, hvad du har bedrevet i weekenden,” fortæller afdelingsleder Lillian Wester-Andersen.

Du kommer til at arbejde i afdelingen Målinger, som består af ca. 20 medarbejdere. De fleste af os arbejder på kontoret i Hedehusene, men vi har også kolleger på Vejdirektoratets kontor i Middelfart og i Skanderborg.

Arbejdsstedet for denne stilling vil som udgangspunkt være i Hedehusene.

Løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for hjemmearbejdsdage

Du får løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer pr. uge

Vi tilbyder favorable arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider mv.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på følgende adresse: Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).

Læs mere om os

Du kan læse mere om, hvad det vil sige at arbejde hos os på www.vejdirektoratet.dk. Her kan du også få et alsidigt indblik i, hvordan andre medarbejdere synes, det er at arbejde hos os. Derudover kan du læse om afdelings opgaver og udstyr i vores produkthæfte.

Få mere af vide hos afdelingsleder Lillian Wester-Andersen på tlf. 2222 7112 (lwa@vd.dk) eller fagkoordinator Peter Smedemark Jensen på tlf. 7244 7142 (peje@vd.dk).

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest onsdag d.24. august. Vi forventer at holde samtaler d.30. og 31. august.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.






Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Vejdirektoratet - Fløng
Guldalderen 12
2640 Hedehusene
Tlf:
72443558
Kontaktperson
 
Tlf:
72443558
Adresse:
2640 Hedehusene
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-08-2022
Udløber:
24-08-2022
Kviknummer:
LJA-83888413
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed