TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

|
Vestsjælland
|
Indrykket 21-12-2021

Medarbejdere til vejområdet

Vil du have et job med lidt mere mening end i de fleste andre job?

Har du interesse inden for vej og trafikområdet, og ønsker at gøre en mærkbar positiv forskel for borgerne? Så er jobbet lige her. Som ny kollega i Vej og Trafik søger du desuden ind i en afdeling, hvor tillid, trivsel og arbejdsglæde er nøgleord.

Selvstændigt ansvar

Dit nye fokusområde bliver at administrere og løse konkrete problemstillinger inden for vejområdet. Opgaven er at finde løsninger, der tilgodeser de involverede parter på bedst mulig vis. En af dine vigtigste kompetencer er konstruktiv dialog, med evne til at se en given sag fra flere sider.

Din opgaveportefølje vil afhænge af din viden og erfaring men vil særligt kunne omfatte arbejdsområder som trafiksikkerheds-planlægning og -projekter eller myndighedsopgaver og overordnet trafikplanlægning inden for vejområdet i bred forstand. Du kan blive kastet ud i specifikke opgaver som f.eks. sager på private fællesveje, vejtilslutninger og ønsker om skiltning. Du skal kunne besvare borgerhenvendelser samt sparre med og bistå vores anlægs- og driftsfolk med myndighedsafgørelser, og du skal kunne samarbejde med de kollegaer, der arbejder med lokalplanlægning og byggesagsbehandling.

Du vil få kontakt med borgere, virksomheder, bygherrer, forsyningsselskaber og landinspektører med videre. Jo bedre vi samarbejder og deler viden, des sjovere bliver vores job, og jo bedre service kan vi give til de borgere, virksomheder og investorer, som det hele handler om.

Pragmatisk og god kommunikatør med vejteknisk viden

Kendskab til overordnet vejplanlægning og erfaring med sagsbehandling inden for rammerne af vej- og forvaltningslovgivningen er et stort plus. Du skal være god til at kommunikere både i skrift og tale.

Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og kunne tilrettelægge arbejdet, så tiden udnyttes effektivt. Det er dig, der skal få tingene til at ske, så du skal ikke vente på, at andre sætter dig i gang. Du skal rykke selv. Da en stor del af dine resultater skabes via dialog og samarbejde, skal du have det godt med kontakter til mange mennesker. Derudover skal du kunne trives i en organisation med politisk betingede skift i retning og prioriteringer.

Din uddannelse kunne være teknisk designer, jurist, landinspektør, ingeniør eller tilsvarende, men det er ikke et krav. Det afgørende er, at du har et bredt kendskab til vejområdet og vejlovgivningen.

Hvor skal du møde?

Du får base hos vores vejafdeling på Dahlsvej 3 i Korsør, hvor en stor del af kommunens tekniske medarbejdere holder til. Det ville være muligt, at du kan planlægge dit arbejde så du en gang imellem kan arbejde hjemmefra, eller så du kan sidde hos kollegaerne i vores Entreprenørservice på Teglværksvej 4 i Korsør eller på Rådhuset i Slagelse, alt efter hvad der passer bedst til de aktuelle opgaver.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

afdelingsleder for Vej og Trafik Bo Gabe på telefon 51 18 08 27

chefkonsulent Christian Schou Rasmussen på 21 29 06 99.

Frist
Send venligst din ansøgning med CV via kommunens hjemmeside senest 16. januar 2022.
Vi forventer af afholde samtaler 19. januar 2022.

 

Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer. Vi er ca. 79.000, der bor i kommunen og en del flere, når vi tæller alle dem med, der kommer for at arbejde samt besøge familie og venner. Vi sætter en ære i at turde gå forrest, tænke stort, nyt og fremadrettet. Vi arbejder målrettet for dialog, inddragelse og kommunikation i øjenhøjde, så alle forstår os. Vi sætter faglighed og vidensdeling højt, ligesom vi deler troen på, at arbejdsglæde og trivsel er selve fundamentet for, at vi kan forvandle visioner til virkelighed. Læs mere på Slagelse Kommunes hjemmeside.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Slagelse Kommune
Center for Teknik og Miljø
Dahlsvej 3
4220 Korsør 
Kontaktperson
Bo Gabe
Tlf:
51180827
Adresse:
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-12-2021
Udløber:
16-01-2022
Kviknummer:
LJA-83126838
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.,
Tilsyn og sagsbehandling
Beliggenhed