TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

ZACHO-LIND A/S

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 04-09-2020

Ny og ambitiøs formand til dybe udgravninger

Er du vant til at indgå i produktionen på byggepladser, og har du modet til at påtage dig et større ansvar? Vil du kunne arbejde i mange meters dybde, når der skal etableres omfattende gravekassesystemer og lægges rør? Så tilbyder vi dig et job med store kompetence- og udviklingsmuligheder, hvor du vil blive oplært som ny formand i vores anlægsafdeling med komplekse opgaver inden for jord og kloak.

Zacho-Lind A/S er et danskejet entreprenørfirma med ca. 200 ansatte, der udfører en bred vifte af opgaver på Sjælland, især inden for anlæg, beton, klimasikring og forsyning. Vi har flere større anlægsprojekter i Københavns omegnskommuner, hvor vi skal grave dybt. Derfor søger vi en ambitiøs, stabil og engageret kollega, der har lyst til at blive lært op som formand inden for området.

Hvad indebærer dine opgaver?

Som ny formand vil du blive lært godt op i arbejdet og sikkerheden omkring dybe udgravninger, der kan gå helt ned til 6 meter, så du på længere sigt selv kan håndtere opgaver med denne type udfordringer. Du vil naturligvis blive lært op i alt det, du har brug for at kunne. Vi giver dig også muligheden for at arbejde med nogle af Europas mest moderne og kendte gravekassesystemer – det vil sige det helt tunge grej.

Derudover løser du de daglige produktionsmæssige og administrative opgaver på vores sager inden for jord og kloak. Det vil sige, at du også indgår som en del af produktionsteamet, når der er behov.

Som formand har du desuden tæt samarbejde med projekt- og entrepriselederen om at sikre høj kvalitet og projektgennemførelse efter tegningsmateriale og beskrivelser. I takt med din udvikling vil du få større ansvar for styring og koordinering af eget mandskab, maskiner og materialer.

I begyndelsen kan jobbet, alt efter hvad vi aftaler, få karakter af mesterlære.  

Hvorfor arbejde hos Zacho-Lind?

Det er vigtigt for os, at du har det godt. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver klædt på med det nyeste grej og sikkerhedskurser, så du kan arbejde trygt og sikkert.

Du vil få et netværk af mange fagligt dygtige kollegaer – flere med mange års erfaring inden for dybtliggende kloak – der behandler hinanden med respekt og løser hverdagens udfordringer i fællesskab. Samtidig vil du tilegne dig en række særlige og efterspurgte kompetencer, hvilket gør dig til en stærk spiller på fremtidens komplekse anlægsprojekter, især inden for kloak og klimasikring.

Som medarbejder i Zacho-Lind har du også en række personalegoder, såsom deltagelse i sportsarrangementer, grillhygge og julefrokost med overraskelse. Derudover tilbyder vi en stærk pensionsordning og sundhedsforsikring.

Hvem er du?

  • Din baggrund kan være alsidig, men du har flere års erfaring fra produktionen på byggepladser – gerne inden for jord- og kloakopgaver
  • Du er engageret og har lysten til at blive oplært som formand af andre erfarne personer
  • Du er ambitiøs og ønsker at tilegne dig større ansvar i produktionen
  • Du er stabil og har modet til at udføre arbejde i dybe udgravninger
  • Du sætter altid sikkerheden først i dit arbejde
  • Du har muligvis flair for IT
  • Du har kørekort B – dette er et krav.

Kan du se dig selv hos os?

Så send en kortfattet ansøgning og dit CV via mail til os på job@zacho-lind.dk med titlen ”Ny og ambitiøs formand til dybe udgravninger”. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt direktør Lars Klitmøller Christensen på tlf.: 40 25 02 68.

Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat, så skynd dig at sende os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på www.zacho-lind.dk.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
ZACHO-LIND A/S
Baldersbækvej 10-12
2635 Ishøj
Tlf:
43550790
Fax:
43550780
Web:
Kontaktperson
Marie Skovgaard Erichsen
Tlf:
43550790
Adresse:
2635 Ishøj
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
04-09-2020
Udløber:
30-10-2020
Kviknummer:
LJA-81021703
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Job i virksomheden
ZACHO-LIND A/S
Ishøj, Storkøbenhavn
Beliggenhed
Lignende job
Sorø Kommune
Sorø, Vestsjælland
JKS a/s, Thisted
Thisted, Nordjylland
Gem annonce