TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

ISC Rådgivende Ingeniører A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 26-05-2022

Operationel Maskinmester til Commissioning Team

Vi søger lige nu en engageret maskinmester eller lignende til vores Commissioning Team i vores MC&C afdeling i Esbjerg. Vi har brug for dig til onshore udarbejdelse af completion management, operationsvejledninger, idriftsætningsprocedurer samt koordinering af konstruktionstests for elektriske og mekaniske installationer til olie og gas-branchen.

En spændende hverdag med afveksling i arbejdsopgaver

Du kommer til at indgå i ISC’s MC&C-gruppe i Esbjerg og referere direkte til disciplinlederen på området. Du vil sammen med gruppen varetage en bred vifte af elektriske og mekaniske Completion samt Commissioning og operationelle opgaver. Herunder håndtering af projekter indeholdende installation og idriftsætning af både brown- & greenfield projekter på tværs af discipliner, lige fra det færdige design til at projekterne er klar til installation og idriftsætning.

Følgende arbejdsopgaver vil udgøre en stor del af din hverdag:

  • Onshore projektering af offshore installationer og idriftsætninger
  • Agere bindeled imellem ingeniørdiscipliner
  • Udarbejde en strategisk plan for idriftsætning af anlæg i samarbejde med kunden
  • Udarbejde “pre start-up safety review”
  • Koordinere konstruktionstests til offshore projektrelaterede installationer
  • Udarbejde idriftsætningsprocedurer jf. design og idriftsætningsplan
  • Udføre intern Quality Control
  • Være budgetansvarlig
  • Ansvarlig for overlevering til kunden indenfor aftalte deadlines
  • Rapportering til disciplinlederen.

Dine kvalifikationer

Det er vigtigt at du har en bred teknisk erfaring og et operationel mindset, eftersom projekterne kan spænde over alt fra elektriske svagstrømsanlæg til højspændingsinstallationer samt mekaniske installationer som pumpestationer, motorer, separeringsanlæg, instrumentering heriblandt også installation af større stålkonstruktioner og broanordninger.

Det er vigtigt at du trives med projektrelateret kontorarbejde og kan håndtere store mængder dokumentation, heriblandt forstå alle typer af ingeniørtegninger, da projekterne kan indeholde alle former og typer for procesanlæg i olie og gas branchen.

Herudover kan du håndtere projektledelse med en bred kontaktflade og det er derfor vigtigt, at du er teamorienteret men samtidigt formår at arbejde selvstændigt, da du kommer til at gennemføre og sætte dit præg på projekterne fra start til endelig aflevering. Du skal altid kunne tænke ”safety first”. Har du en stor portion sund fornuft, overblik og er du systematisk i din tilgang, vil det hjælpe dig i denne stilling.

Vi lægger vægt på, at du kan beherske dansk og engelsk på skrift og i tale.

Tryg arbejdsplads med højt til loftet

Du vil opleve en stor del fleksibilitet hos ISC, når det kommer til at strukturere din hverdag. Vi tilbyder dig en fantastisk mulighed for at fordybe dig i spændende projekter samt udvikle dine kompetencer hos os. Derudover kan du se frem til:

  • Et job placeret centralt i Esbjerg
  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø blandt andre ingeniører & maskinmestre
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Spændende multidisciplinære tekniske projekter
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke
  • Firmapensionsordning
  • Løn efter kvalifikationer

Du bliver en del af en rådgivende ingeniørvirksomhed i rivende udvikling

Du bliver en del af en familieejet ingeniørvirksomhed som hver dag hjælper kunder gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde. Vores unikke og faglige kompetencer som ingeniører, gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som offshore vindenergi, olie og gas, byggeri, industri samt infrastruktur. Med afdelinger i alle dele af landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi oplever en stærk stigning i antallet af opgaver og derfor har vi brug for dig.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning allerede i dag – samtaler afholdes løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgningsfrist er den 4. juli 2022.

Generelle spørgsmål samt ansøgning, CV og andre relevante dokumenter fremsendes til HR-medarbejder Laura Stræde Frandsen lsf@isc.dk. Mærk mailen ”Operationel Maskinmester til Commissioning Team”.

Hvis du ønsker at høre mere specifikt omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of MC&C, Kenneth Thorborg Friis på tlf. +45 35 27 81 50.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Borgergade 70
6700 Esbjerg
Kontaktperson
Laura Stræde Frandsen
Tlf:
40313902
Adresse:
6700 Esbjerg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
26-05-2022
Udløber:
04-07-2022
Kviknummer:
LJA-83655201
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Job i virksomheden
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Esbjerg, Syd- og Sønderjylland
Beliggenhed
Lignende job
Union Engineering
Fredericia, Syd- og Sønderjylland
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Esbjerg, Syd- og Sønderjylland
Gem annonce