TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Vej, Park og Natur

|
Fyn
|
Indrykket 23-04-2021

Parkformand til Vej og Park

Vej og Park er kommunens entreprenørafdeling. Her varetages driften af kommunens grønne områder, veje, stier, vandløb, strande og øvrige naturområder. Der er ca. 40 fuldtidsstillinger og et varierende antal sæsonansatte. Vi har herudover et samarbejde med kommunens Jobcenter, hvor vi har en del medarbejdere i ikke ordinære stillinger.

Driftsafdelingen er en del af Teknik og Miljøafdelingen, som lige nu er i gang med en større organisationsændring. I den forbindelse oprettes der 2 nye formandsstillinger i Vej og Park, som sammen med afdelingsleder Bettina Fisker, skal stå for den daglige ledelse af driften. Derudover er driftsafdelingen lige nu midt i et generationsskifte, hvor ikke mindre end 6 dedikerede medarbejdere har valgt at gå på efterløn/pension dette forår/sommer. Du vil derfor i ekstra vid udstrækning have mulighed for, i tæt samarbejde med medarbejderne, at sætte dit præg på hvordan vi bedst løser opgaverne og måske på nye måder.

Driftsafdelingen servicerer ca. 50 fodboldbaner, har eget gartneri og producerer selv sommerblomster, passer unikke områder som Nyborg volde og Strandvænget.

I Nyborg Kommune har byrådet besluttet, at kommunens overordnede kerneopgave er "at understøtte borgere og virksomheders muligheder for at udfolde deres potentiale i et forpligtende samarbejde". Indenfor Teknik- og Miljøområdet er den mere konkrete kerneopgave "adgang til sunde og gode leve-og borum".
 
Formandens opgave er bl.a.:

  • Daglig personaleledelse for ca. 22 medarbejdere. Her er opgaver med tjenesteplanlægning, trivsel og kompetenceudvikling, afholdelse af KOM (MUS)samtaler mv.
  • Organisering og planlægning af driften i samarbejde med afdelingslederen og vejformanden.
  • At servicere kommunens borgere, landsbylaug, institutioner og øvrige forvaltninger.
  • Tilbudsberegning.
  • Kvalitetssikring af egne og eksterne arbejder.
  • Administration, f.eks. i forbindelse med fakturering, borgerhenvendelser, journalisering, personalesager og opgavetildeling via "Giv et praj".
  • Stå for samarbejdet med/om kommunens kolonihaver.
Formanden skal bistå vejformanden og afdelingslederen i den daglige drift af afdelingen og skal kunne fungere som afløser for disse i perioder. Der forventes et grundlæggende kendskab til drift og pleje af grønne områder, der løbende kan suppleres med efteruddannelse. Interesse for udvikling prioriteres højt. Erfaring med ledelse vil være en fordel.

Der er et tæt samarbejde mellem driften og øvrige afdelinger i Nyborg Kommune, så arbejdsopgaverne spænder meget vidt. Driftsafdelingen har en meget stor kontaktflade, så evnen til dialog og kommunikation både i tale og på skrift er vigtig. Derudover er det vigtigt at kunne holde overblikket også i perioder med travlhed og mange bolde i luften.

Vi forventer at parkformanden:
  • Motiverer gennem synlig ledelse.
  • Leder med respekt.
  • Har stærke formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt.
  • Kan bevare overblikket.
  • Har viden om og/eller interesse for opgaverne på vej- og parkområdet.
  • Trives i en travl og ofte uforudsigelig hverdag.

Vi tilbyder:
  • Et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for faglige og personlige udfordringer.
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor der er fokus på læring og ansvar.
  • At blive en del af et forpligtende fællesskab med fokus på kerneopgaven og anerkendende følgeskab.
  • Tæt ledelsessamarbejde med vejformand og afdelingsleder.
  • Medindflydelse og sparring med dygtige lederkollegaer, ledernetværk og mentor.
  • En dagligdag med fart på og tæt kontakt til borgere og politikere.
  • Cirka 50 engagerede, motiverede og fagligt kompetente medarbejdere.

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Der er tale om en fuldtidsstilling, som ønskes besat 1. juni 2021 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist 13. maj 2021
Ansættelsessamtaler forventes afviklet 20. maj 2021

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Bettina Fisker på telefon 3016 1411 eller bof@nyborg.dk.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=54cb1cae)


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Vej, Park og Natur
Falstervej 15
5800 Nyborg
Kontaktperson
 
Tlf:
30161411
Adresse:
5800 Nyborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-04-2021
Udløber:
13-05-2021
Kviknummer:
LJA-82004890
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Job i virksomheden
Vej, Park og Natur
Nyborg, Fyn
Beliggenhed
Lignende job
Fanø Kommune
Fanø, Syd- og Sønderjylland
Vej, Park og Natur
Nyborg, Fyn
Gem annonce