Praktik inden for Procesforbedring i Udviklingsaf
Praktik inden for Procesforbedring i Udviklingsafdelingen
Vi søger 1 studerende til praktik, som har gå-på-mod og lyst til at blive en del af Continuous Improvement teamet. Du vil – som en naturlig del af teamet – blive inddraget i problemstillinger, samt indgå i arbejdet med både større og mindre opgaver.
Til efteråret vil der være to muligheder, som afhænger af dine præferencer:
- Optimering af delprocesser hørende til udviklingsprocessen. Du kommer til at arbejde med indsamling af viden, beskrivelse af processen, deltage i møder med procesejere på tværs af organisationen og indgå i dialogen omkring processen med henblik på at opdatere beskrivelsen, udarbejde træningsmateriale og være med til at undervise, når processen rulles ud i organisationen. Der arbejdes med den proces, som er i fokus på det tidspunkt, hvor du er her.
- Opsætning af Dashboards til at vise forbrug og fremdrift i udviklingsprojekter. Du kommer til at arbejde med udtræk af data og præsentation i dashboards. Dette arbejde vil foregå i dialog med procesejere, projektledere og support funktioner. Til dette er det godt at have en lille EDB Nørd i maven.
Du:
- er i gang med en relevant uddannelse og brænder for at arbejde med processer og mennesker i en større organisation
- er positiv, imødekommende og kan lide at kommunikere med andre
- er fleksibel og har gå-på-mod
- bliver motiveret af faglige udfordringer
- taler og forstår dansk og engelsk på grundlæggende niveau
Hvorfor LINAK?
- Løn under praktikperioden
- Betalt kollegieværelse, hvis du ikke bor i nærheden
- Ansvar for egne projekter og mulighed for at afprøve teori i praksis
- Sociale arrangementer med de 15-20 andre praktikanter. Hvis du vil vide mere om hvordan det er at være praktikant hos LINAK, kan du klikke her.
- Evt. mulighed for et samarbejde om dit afgangsprojekt efterfølgende
- Faglig sparring og udvikling med den praktikansvarlige
Din ansøgning:
- skal udtrykke det du brænder allermest for at arbejde med under din praktik
- skal indikere tidsrammen og tidspunkt for praktikken
- skal indeholde din motivation for at vælge LINAK som praktiksted
- skal indeholde dit foreløbige karakterudskrift
Ansøgningsfrist til efterårssemesteret 2021: 30. april 2021.
Ansøgninger behandles løbende og der indkaldes oftest til samtaler før ansøgningsfristen.
Start: august/september 2021
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores HR konsulent Catharina Heegaard Langer på 73151635.
LINAK A/S Group Headquarters Smedevænget 8, Guderup, 6430 Nordborg
Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk