TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HMF Group A/S

|
Østjylland
|
Indrykket 18-01-2022

Produktdataspecialist til virksomhed i rivende udvikling

Er du detaljeorienteret og struktureret til fingerspidserne? Og vil du være med til at lave den dokumentation, der skaber grundlag for nogle af markedets bedste lastbilmonterede kraner?

Sæt din faglighed i spil hos en international virksomhed med et agilt mindset, hvor du er med til at forbedre vores processer og arbejdsgange, så vi styrker vores samarbejde på tværs – og gør tingene smartere i fremtiden.

Hos HMF Group er vi kendt for vores høje kvalitet i alt, vi gør – og for at producere og levere nyskabende kraner, der er ekstremt slidstærke. Du træder ind i en virksomhed med internationale kunder og samarbejdspartnere, hvor vi har en innovativ tilgang til både vores arbejde, produkter – og udviklingen af vores dygtige medarbejdere.

Du får plads i vores R&D-afdeling, hvor vi lige nu er 32 ansatte. Sammen med dine 7 nærmeste kolleger i Produktdata-teamet løser du både vedligeholdelsesopgaver og arbejder på projekter.

Vedligehold, standardisering og formidling af produkt data

Afdelingen sørger blandt andet for arbejdstegninger, reservedelskataloger samt vedligeholder produktdata i vores PLM- og ERP-systemer. Her vil du hurtigt mærke, at vi har en helt særlig grad af nærvær og en omsorgsfuld tilgang til hinanden. Og så ser og anerkender vi dine kompetencer.

Din detaljeorienterede hverdag går blandt andet med, at du:

  • vedligeholder data og processer i PLM
  • sikrer at Produktionen har den rigtige dokumentation
  • laver 2D-tegninger og udarbejder reservedelssider i SolidWorks
  • sikrer, at vi overholder standarder, og at vores dokumentation er i orden
  • deltager i projekter, hvor du færdiggør produktdata i samarbejde med ingeniørerne
  • håndterer ændringsmeddelelser og sikrer kvaliteten i vores produktionsgrundlag

Du udfordrer status quo, mens vi udfordrer din faglighed

Hos HMF Group er ”plejer” et udtryk, som hører fortiden til. Det betyder, at vi hellere end gerne hører dine gode idéer til, hvordan vi kan videreudvikle på vores faste processer, så vi hele tiden gør det bedst og smartest. Og i takt med i at vi udvikler os og bliver klogere, gør du det også.

Har du teknisk flair og er god til engelsk?

Så er du allerede godt på vej. Al vores dokumentation er nemlig både på dansk og engelsk, så dine sproglige kompetencer er vigtige. Herudover er du typen, der trives med en bred kontaktflade, og som evner at tilpasse din kommunikation alt efter, hvem du samarbejder med.
Desuden har du:
  • en god analytisk tilgang til opgaverne
  • flair for komplekse opgaver
  • erfaring med at tegne løsninger i 2D/3D og kendskab til SolidWorks eller et lignende program
  • gerne en teknisk baggrund eller erfaring fra en lignende stilling – det er et plus, men ikke et krav
  • kendskab til at arbejde i PLM- og ERP-systemer, ligesom du behersker Office-pakken.
Endelig er du positiv og har et godt humør.

Er du vores nye kollega?

Eller vil du høre flere gode grunde til, hvorfor du skal være vores nye produktdataspecialist? Så er du velkommen til at kontakte Produktinformationschef Randi Madsen på 60 33 91 03. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om virksomheden
HMF Group A/S er en af verdens førende producenter af lastbilmonterede kraner. Med hovedsæde i Højbjerg ved Aarhus, har vi for længst etableret os som international spiller med datterselskaber og forhandlere i det meste af verden samt ca. 600 medarbejdere og en løbende omsætning lige omkring 1 mia. kroner.
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
HMF Group A/S
Oddervej 200
8270 Højbjerg
Tlf:
+4560339103
Kontaktperson
 
Adresse:
8270 Højbjerg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-01-2022
Udløber:
18-02-2022
Kviknummer:
LJA-83247962
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed