TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

JKS a/s, Kalundborg

|
Vestsjælland
|
Indrykket 05-11-2019

PRODUKTIONSLEDER TIL CRISPY FOOD I GØRLEV

JKS CAREER søger på vegne af Crispy Food en produktionsleder.

CRISPY FOOD
Efterspørgslen på vores kvalitetsprodukter er stigende i hele Europa, og vi investerer i forbedringer af produktionen for at være klar til den vækst, som vi imødeser i de kommende år.

Med reference til fabrikschefen, vil du være med på udviklingsrejsen og være frontløberen der motivere medarbejderne i produktionen, italesætter og efterlever vores høje kvalitetskrav, og sørger for at arbejdsmiljø og sikkerhed er på plads.

Du vil blive inddraget i mange forskelligartede opgaver, men du vil primært fokusere på:

• Eksekvering og opfølgning af produktionsplan
• Tilretning og udskrivning af ordrer og etiketter til produktionen
• Opsamling af driftsdata - producerede enheder, stoptider, stopårsager mv.
• Ledelse, planlægning og tidsregistrering af 25 medarbejdere på 1. og 2. skift i produktionen
• Deltagelse i administrative opgaver og tekniske projekter, der berører produktionen



HVEM ER DU?
Vi leder efter dig, som f.eks. har en uddannelse som procesteknolog med speciale i ernæring, fødevarer eller mejeri. Din erfaring er det vigtigste, og vi forventer, at du har erfaring fra en fødevarevirksomhed eller fra medicinalindustrien, samtidigt med at du har erfaring med ledelse. Du besidder desuden gode IT-kundskaber og har gerne kendskab til Navision.

Du er passioneret omkring ledelse og flowet omkring produktionsprocesserne. Dertil har du tilegnet dig viden omkring LEAN og anvendt dette i praksis.

Du er målrettet, ansvarsfuld og sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde. Som person har du gode samarbejdsevner og et stort overblik, ligesom det falder dig naturligt at engagere dig sammen med dine kollegaer i at få opgaven løst, så produktionen kan holdes kørende.



HVAD TILBYDER CRISPY FOOD?
Vi tilbyder dig et afvekslende job med stor selvstændighed, hvor du med garanti ikke kommer til at kede dig. Vi har et godt arbejdsklima og er en dynamisk virksomhed i vækst.

Du får en funktion, der er en vigtig forudsætning for, at vi kan lykkes med vores strategi, og du vil opleve, at du bliver en del af en kultur, hvor vi løfter i flok og er fokuseret på at nå vores mål.

Derudover får du ordnede forhold, da vi følger gældende overenskomst, en konkurrencedygtig løn, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring.



INTERESSERET?
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Crispy Food, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via ’Søg stillingen’ nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Kim Gissel Rasmussen på mobil 30 851 324.



Om Crispy Food
Crispy Food International (CFI) er en virksomhed i vækst, og vi udvikler og producerer granola, müsli samt toppings og pakker produkterne efter kundens valg i Top Cups, poser, Bag-in-Box og pots, til den europæiske mejeriindustri og andre fødevarevirksomheder. CFI har entydigt fokus på langsigtet, profitabel vækst, der skal skabes gennem udvikling af nye produkter og koncepter. Vores arbejdsmiljø er uformelt med plads til humor og er præget af høj, faglig kompetence.
Læs mere om virksomheden på www.crispyfood.com



Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
JKS a/s, Kalundborg
Elmegade 19
4400 Kalundborg
Tlf:
30851311
Kontaktperson
 
Adresse:
4400 Kalundborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-11-2019
Udløber:
01-12-2019
Kviknummer:
LJA-77148912
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Procesteknik og fødevarer
Beliggenhed
Lignende job
GEO
Aarhus, Østjylland
RANTEK A/S
Randers, Østjylland