TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

PRO-AUTOMATIC

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 02-06-2020

Projektingeniør - styretavler til lav- og højspændingsanlæg

Om virksomheden:

PRO-AUTOMATIC A/S er en moderne tavle-virksomhed med ca. 140 ansatte, der beskæftiger sig med procesautomatik og produktion af alle typer af el-tavler, som eksempelvis hovedtavler, fordelertavler, styretavler med relæteknik og PLC-styring.

PRO-AUTOMATIC A/S leverer kundetilpassede løsninger, men udvikler også standardstyringer, hvor der stilles store krav til konkurrenceevnen både mht. teknologi og leveringssikkerhed. Vi er ofte involveret i opstarten og implementeringen af de færdige kontrol- og styretavler.

PRO-AUTOMATIC’s medarbejdere opdateres løbende med den nyeste viden inden for de enkelte fagområder. Vi arbejder mod at være så innovative som muligt. Dette gør os i stand til at levere nogle af de bedste produkter på markedet.

PRO-AUTOMATIC A/S startede i Holsted for mere end 25 år siden og vil når den igangværende udvidelse står klar råde over et samlet produktionsareal på ca. 7600 m2. I 2012 startede virksomheden salgs- og servicekontor på Sjælland, og i dag serviceres kunderne på Sjælland fra kontoret i Albertslund.

Geografi:

Arbejdet sker med udgangspunkt på fabrikken i Holsted

Opgaven:

Du bliver en del af gruppen, som i dag servicerer virksomhedens key-account kunder. Du skal i tæt samarbejde med salg og produktion indgå i arbejdet med at servicere kunden med løsninger på en stadig stigende mængde af opgaver.

Dine opgaver vil være:

  • Teknisk rådgivning om løsninger til kunden.
  • Specifikation, koordinering og opfølgning i forhold til kunden.
  • Ved specialkomponenter har du ansvaret for teknisk afklaring af specifikationer, koordinering og indkøb ved underleverandører fra såvel ind- som udland.
  • Yde teknisk støtte, såfremt der er spørgsmål under produktion og montage.
  • Håndtering af dokumentation herunder ændringer i forløbet helt frem til den afsluttede test.

Faglige kvalifikationer:

Vi søger en person, som er/har:

  • Bruger af PC-SCHEMATIC og gerne SEE Electrical.
  • Kendskab til konstruktion af tavleanlæg
  • God el-teknisk forståelse indenfor styring af lav- og højspændingsanlæg.
  • Det forventes at du har et godt kendskab til de gængse IT-systemer.
  • Har du kendskab til Cubic-/Tabula-/RITTAL-tavlesystemerne, vil det være en fordel.
  • 3-5 år erfaring med tilbudsgivning/rådgivning.
  • Gode sprogkundskaber i dansk og engelsk.
  • Kendskab til tavlenormer.
  • God til forhandling.

Personen, vi søger, kan have en af følgende uddannelser:

· El-installatør, maskinmester eller rådgivende ingeniør.

Personlige kvalifikationer:

Gruppen er i dag selvkørende, så vi søger en person, som kan arbejde selvstændigt med en opgave fra start til slut, når du har været igennem en grundig oplæring i vores metoder og systemer.

  • Du har et højt energiniveau, og vil gerne udfordres i hverdagen.
  • Du er selvkørende og motiveres af nye problemstillinger.
  • Detaljeorienteret.
  • Du udfordres af en travl og omskiftelig hverdag, der fokuserer på løsninger for nogle af virksomhedens største kunder.

Virksomheden tilbyder dig:

En spændende udfordring med en konkurrence dygtig løn. Virksomheden vækster og der er derfor gode udviklingsmuligheder. Der er et højt fagligt niveau blandt kollegerne og udfordringerne vil både være på det faglige og det personlige plan.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henning Christensen på tlf. 23 23 88 45

Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
PRO-AUTOMATIC
Søndermarken 16
6670 Holsted
Kontaktperson
 
Tlf:
23238845
Adresse:
6670 Holsted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-06-2020
Udløber:
28-07-2020
Kviknummer:
LJA-80375521
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Beliggenhed
Lignende job
Gem annonce