TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Altansmeden 2021 ApS

|
Midtjylland
|
Indrykket 09-02-2021

Projektleder altan- og trappeløsninger

STILLINGEN
Altansmeden har fået ny ejer, og har igangsat en vækstplan på det danske marked både i B2C og B2B markedet. Der er i begge segmenter meget stor interesse for vores løsninger indenfor projektspecifikke altaner og udvendige ståltrapper samt relateret produkter.
Stillingen er nyoprettet, og som Projektleder får du en alsidig arbejdsdag med et varieret indhold. Du skal teknisk bearbejde indkommende forespørgsler og forestå kost kalkulationer til tilbudsgivning. 
Når ordren er sikret, overtager du projekteringsansvaret, inkl endelig opmåling, udarbejdelse af tegningsmateriale, og ikke mindst er du projektleder på produktion, levering og montering af de solgte løsninger. 
Endvidere deltager du i produktudvikling og produkttilpasning. Du får en væsentlig rolle i løbende at forbedre processer og optimere omkostningerne, så vi fastholder vores gode markedsposition, hvorfor vi forventer, at du har øje for optimering og forbedringer.

DIN BAGGRUND
Du er formentligt håndværksuddannet med en overbygning som konstruktør eller lignende. Vi regner med, at du har nogle års erfaring som projektleder i byggebranchen, og at du har erfaring med konstruktion af bygningsdele i stål. Du har viden om stålprofiler og svejsning og forstår at omsætte denne viden til praktiske løsninger. Du forstår vigtigheden af at anvende best-practice således, at vi fortsat kan tilbyde individuelle løsninger med udgangspunkt i faste processer. Vi skal således kunne agere fleksibelt ud fra nogle grundkonstruktioner.
Du skal have overblik over en større portefølje af projekter og sikre smidig levering og montage i tæt samarbejde med vores underleverandører og montage partnere. Det er derfor et krav, at du har gode kommunikationsevner på såvel dansk som engelsk i skrift og tale og også gerne på tysk.

Med din strukturerede tilgang og rolige og tillidsvækkende facon styrer du sikkert projekterne igennem til tiden og indenfor budgettet. Du er initiativrig og ikke bange for at bringe nye ideer i spil i en lille og meget fleksibel organisation præget af iværksætterånd og vilje til succes. Godt humør, gåpåmod og fleksibilitet er nøgleord, du nikker genkendende til. Du behersker tegning i AutoCAD på højt niveau, ligesom du naturligvis anvender Office pakken og specielt Excel i din dagligdag. 
Du skal forvente at være ude på montagepladserne nogle dage hver måned, og ellers forventer vi, at du bor i rimelig køreafstand fra Silkeborg. 

VI TILBYDER
En nyoprettet stilling, hvor du får meget stort råderum og indflydelse på din dagligdag og på virksomhedens udvikling. Vi ekspanderer og har et meget stort markedspotentiale foran os. Vi er en mindre, men meget alsidig organisation, der sætter en ære i at hjælpe vores kunder med at finde den optimale løsning. Vi er derfor afhængige af hinandens kompetencer og gå-på-mod og forventer, du med dit gode humør og positive tilgang til livet bidrager til at opretholde det gode arbejdsmiljø, vi har i huset. Du styrer selv din tid og får de rammer, der skal til for, at du kan udfolde dig. Løn aftales individuelt i forhold til din baggrund.  

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter når vi har den rette.  


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Altansmeden 2021 ApS
Højbovej 1A
8600 Silkeborg
Kontaktperson
 
Adresse:
8600 Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-02-2021
Udløber:
06-04-2021
Kviknummer:
LJA-81689513
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Job i virksomheden
Altansmeden 2021 ApS
Silkeborg, Midtjylland
Beliggenhed
Lignende job
Belfor Danmark A/S
Glostrup, Storkøbenhavn
Belfor Danmark A/S
Glostrup, Storkøbenhavn