TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Det Kongelige Teater og Kapel

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 20-05-2020

Projektleder for site og anlæg til Det Kongelige Teaters udendørsforestillinger

Det Kongelige Teater opfører hvert år en stort anlagt udendørs forestilling, skiftevis ved Moesgaard Museum i Aarhus og i Dyrehaven nord for København. For at vi kan gøre det, omdanner vi hvert eneste år naturen til et midlertidigt teater med scene, billetcenter, garderober, værksteder og en tribune til 3.500 publikummer hver aften. Det er netop denne opgave, vi søger en projektleder til at varetage.

Stillingen tiltrædes senest den 1. september 2020. Projektlederen ansættes i Det Kongelige Teaters scenetekniske afdeling og refererer til scenechefen i Skuespilhuset.

Organisation

Sceneteknisk afdeling står for driften af Det Kongelige Teaters scener og varetager en bred vifte af opgaver i forbindelse med produktionen af forestillinger og andre aktiviteter. Som projektleder for site og anlæg er man en del af ledergruppen for teatrets udendørsforestillinger, hvilken tillige består af en producent, der har ansvaret for selve forestillingen, samt projektchefen, der har det overordnede ansvar for udendørsproduktionerne.

Ansvarsområder

Som projektleder for site og anlæg får du ansvaret for samarbejde med myndighederne, anlægsarbejde, etablering, nedtagning og reetablering af sceneområde, backstage-område og publikumsområde. Kort sagt: Du bygger teatret.

Du har kontakten til og deltager i tilbudsindhentning fra en lang række af vores leverandører og entreprenører. Du indhenter de påkrævede tilladelser og har ansvaret for driften af byggepladsen og styr på logistikken og arbejdsmiljøet.

Du indgår i forskellige arbejdsgrupper og skal deltage med en proaktiv og drivende kraft i samarbejdsrelationerne med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du har fokus på koordination, planlægning og overholdelse af deadlines. Derudover er du ansvarlig for kvalitetssikring, planlægning og økonomi.

Ud over vores udendørsforestillinger på Moesgaard Museum og i Dyrehaven kan du blive inddraget i andre projekter.

Personlige egenskaber og kompetencer

Vi lægger vægt på, at du har gode kommunikative evner, indlevende adfærd, engagement samt en positiv personlighed. Du skal være yderst fleksibel, kunne arbejde selvstændigt, have overblikket i komplicerede processer og fungere i pressede situationer.

Det er et krav for at kunne bestride stillingen, at du som minimum har:

? - Dokumenteret mangeårig erfaring med produktionsledelse af teaterproduktion og store events som f.eks. festivaler, herunder erfaring med byggeansøgninger

? - Erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale samt projekt- og økonomistyring

? - Erfaring på brugerniveau med tegneprogrammer som AutoCAD og SketchUp

? - Lyst til at være en del af Det Kongelige Teater

Vi tilbyder

En selvstændig, ansvarsfuld og afvekslende stilling i et kreativt miljø med højt til loftet.

Der må påregnes en vis rejseaktivitet samt aften- og weekendarbejde. De år, hvor vi spiller på Moesgaard Museum, må der forventes et ophold i Aarhus af længere varighed.

Ansættelse sker på fuld tid. Løn og øvrige ansættelsesforhold iht. relevant statslig overenskomst eller individuel aftale.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" til højre i annoncen. Vedlæg cv samt eventuelle eksamensbeviser og anbefalinger som ét samlet dokument.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er søndag den 31. maj 2020. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24.

Vil du vide mere?

Kontakt administrerende scenechef Rasmus Clausen på mail: racl@kglteater.dk

Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Det Kongelige Teater og Kapel
August Bournonvilles Passage 2
1055 København K
Tlf:
25517524
Kontaktperson
 
Tlf:
25517524
Adresse:
1055 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-05-2020
Udløber:
31-05-2020
Kviknummer:
LJA-80303312
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Teater, museum & event
Beliggenhed
Lignende job
GK Danmark A/S
Odense, Fyn
Hofor A/S
København, Storkøbenhavn