TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

MatchMind A/S

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 18-12-2018

Projektleder til Anton Knudsen Egtved A/S

Anton Knudsen Egtved A/S udvider deres team med endnu en projektleder, der selvstændigt vil få ansvaret for projekter i størrelsesordenen op til 50 mio. Din første opgave bliver en totalentreprise med egenproduktion i jord, kloak og beton på 50 mio. i Kolding-området.

Du får job i en virksomhed med stolte traditioner, og vil i samarbejde med et dygtigt og engageret team dagligt levere entreprenørarbejde i høj kvalitet og med god service

Din rolle bliver helt central, og du får en bred kontaktflade i hele organisationen, som bærer præg af en flad struktur, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Du får mulighed for at sætte et solidt præg på udførelsen af projekterne og får indflydelse i planlægningen samt styringen af entrepriserne frem til aflevering.

Dine primære arbejdsopgaver

Med reference til projektchefen, får du ansvaret for 1-3 projekter, som både kan være total-, hoved-, og fagentrepriser. Dit første projekt bliver en totalentreprise i nærheden af Kolding.

Dine arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for egne projekter - herunder koordinering af projektering, tidsplanlægning og daglig styring
  • Løbende økonomistyring på projekterne samt rapportering til projektchefen
  • Afholdelse af byggemøder, deltagelse i bygherremøder og kontakt til myndigheder
  • Materialeindkøb og planlægning af bemanding
  • Planlægning og koordinering af sikkerhed og arbejdsmiljø på pladserne
  • Afleveringsmøder, gennemgang og registrering af mangler - 1 og 5 års gennemgange af projekterne
Din baggrund

Du er uddannet bygningskonstruktør eller lignende, og har arbejdet som enten projektleder eller byggeleder i nogle år. Du har kendskab til jord-, kloak- og betonentrepriser og brænder for at stå i spidsen for egne projekter.

Du har en stor byggeteknisk viden og leder projekterne effektivt - og med dit overblik og gode købmandsskab, får du løst opgaverne til alles tilfredshed.

Herudover er det vigtigt, at du:

  • Har gennemslagskraft og er en tillidsskabende og synlig leder
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er engageret og produktiv
  • Kan arbejde med Microsoft Office-Pakken
Du tilbydes

Et selvstændigt job med stort ansvar i en virksomhed, hvor trivsel, arbejdsmiljø og arbejdsmoral vægtes højt. Du bliver del af et erfarent team i en moderne og velfunderet entreprenørvirksomhed med 44 års erfaring, hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling - herunder bl.a. relevante kurser.

Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, mobil og gulplade bil.

MatchMind varetager rekrutteringsprocessen, så har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Niels Møller på 30 21 45 15.

Klik på "Søg stillingen" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde

Anton Knudsen Egtved A/S udfører alle former for bygge- og anlægsarbejde samt betonkonstruktioner. Firmaet udstøber årligt mere end 6.000 m3 beton og deres egenproduktion er hovedsaglig inden for jord-, kloak-, beton-, og belægningsopgaver. De udfører alle entrepriseformer, lige fra udviklingsprojekter til total-, hoved-, og fagentrepriser. De beskæftiger cirka 50 medarbejdere og har for nyligt gennemført et succesrigt generationsskifte, så firmaet er fremtidssikret i mange år.

”Hos Anton Knudsen kalder vi os team JÆPS, som står for jysk fornuft, ærlighed, passion og socialt engagement. Og det er ikke bare noget vi siger, det er værdier, du vil opleve. Men en af de vigtigste forudsætninger for vores succes, er vores passion for det byggefaglige og så evnen til at have det sjovt, mens vi bygger,” Daniel Faurholt, projektchef.

Læs mere om firmaet på www.antonknudsen.dk


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
MatchMind A/S
Gasværksvej 30B
7800 Skive
Kontaktperson
 
Tlf:
70702333
Adresse:
6040 Egtved
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-12-2018
Udløber:
12-02-2019
Kviknummer:
LJA-68944773
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (byggeri)
Job i virksomheden
MatchMind A/S
Skive, Vestjylland
Beliggenhed
Lignende job
HP BYG A/S
Aalborg, Nordjylland
HP BYG A/S
Aalborg, Nordjylland
Gem annonce