TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

PROFILPARTNERS ApS

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 07-02-2019

PROJEKTLEDER/BEREGNER/TEKNIKER

Med fokus på projektering, beregning og klargøring af opgaver inden for forsyningsanlæg d.v.s. vandværker, rensningsanlæg, pumpestationer, procesanlæg og maskinanlæg

Virksomhedsbeskrivelse:
CR El & Teknik A/S udfører alle former for elinstallationsopgaver til erhvervs-, institutions- og industrikunder. Virksomheden blev etableret i 1943, og siden da har den udviklet sig til et alsidigt el-installationsfirma, som i dag først og fremmest udfører opgaver inden for: 

• Elinstallation 
• Lysanlæg 
• Proces- og maskinteknik 
• Storkøkkenservice 
• Audio & kommunikation 
• Tele & data 
• Miljø & teknik 

Der er i dag ca. 100 medarbejdere, som er skolet efter virksomhedens værdier, som er omtanke, viden og tillid. Pålidelighed og høj kvalitet i opgaveløsningen kendetegner virksomhedens kundefokus. 

Stillingsbeskrivelse:
Inden for el og teknik til industri og proces, vil du få en meget udadvendt funktion i denne alsidige stilling, hvor du med reference til afdelingslederen får et spændende job, hvor du både får mulighed for at besøge kunder, beregne tilbud og køre dine egne projekter. 

Det vil være dig, som - i tæt samarbejde med afdelingslederen - står for kontakten til kunder, som ringer ind vedrørende tilbud på forskellige typer el-tekniske opgaver inden for forsyningsbranchen d.v.s. vandværker, rensningsanlæg, pumpestationer, procesanlæg og maskinanlæg.

Samtidig får du mulighed for at få ansvaret for at køre dine egne projekter, hvilket typisk vil være projekter i størrelsesordenen fra 200 tusinde og op til 500.000 / en mio.

Du kommer derfor både til at have en bred kontaktflade til kunder samtidig med, at du får mulighed for at fordybe dig i kalkulationsarbejdet, som du efterfølgende følger op. 

Specielt i starten og ofte på sigt vil det være nødvendigt, at du (sammen med en kollega) tager ud og kigger på opgaven og taler løsninger og muligheder med kunderne. Efterhånden som du får mere erfaring inden for området, vil du også kunne give et prisoverslag ude hos kunden. 

I forbindelse med beregning af det endelige tilbud vil du have god mulighed for sparring med din chef internt i organisationen. 

Når opgaverne er igangsat, kommer du til at arbejde meget selvstændigt med projektstyringen på udvalgte opgaver og, det bliver dit ansvar, at projektet bliver løst som aftalt både hvad angår overholdelse af deadlines, kvalitet og økonomi. 

Egenskaber:
Du forventes at have godt styr på dine ting og har derfor et godt overblik og gode koordineringsevner. Du er i stand til at arbejde selvstændigt, er ordholdende og sætter en ære i at have godt styr på dine ting. 

Du er ansvarsbevidst, analytisk, besidder økonomisk sans og er meget resultatorienteret, hvilket bevirker, at du forstår at se på og prioritere opgaverne i et holistisk perspektiv. Samtidig er du både fagligt kompetent og en god administrator, der arbejder struktureret og systematisk med opgaverne. 

Du tilbydes:
En meget selvstændig og spændende stilling i en velkonsolideret ejer ledet virksomhed i god vækst, hvor der er gode muligheder for at få indflydelse på eget job og arbejdsmetoder, samt kurser og træning.

Sprogkundskaber / IT:
Du har gode formuleringsevner i dansk i skrift og tale og vant til at arbejde med IT. Du har givetvis erfaring med Calvin, Minuba eller andet beregningsprogram. Har du erfaring med at tegne i PC SCHEMATIC og/eller CEE electrical er det en fordel.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsordning.

Erhvervserfaring:
Du har minimum nogle års erfaring fra lignende eller beslægtet stilling inden for el-branchen, hvor du både har været ude og skue på tingene og har fået god erfaring med tilbudsgivning og/eller projektstyring.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som industrielektriker, el-installatør med praktisk erfaring eller elektriker/tekniker.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
PROFILPARTNERS ApS
Birkerød Kongevej 81
2750 Ballerup
Tlf:
43434060
Fax:
43434065
Kontaktperson
 
Tlf:
43434060
Adresse:
2750 Ballerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-02-2019
Udløber:
04-04-2019
Kviknummer:
LJA-70495280
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Job i virksomheden
PROFILPARTNERS ApS
Furesø, Storkøbenhavn
Beliggenhed
Lignende job
Gem annonce