TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

LB Consult

|
Østjylland
|
Indrykket 17-05-2022

Rutineret byggeteknisk rådgiver til vores team af bygherrerådgivere

Vi søger dig, der vil være tæt på kunden, ud på projekter og byggepladser, og som skaber værdi med sin viden om projektstyring og byggetekniske løsninger.

Ud over en række spændende projekter rundt om i landet, så bliver du en del af en sund arbejdsplads, hvor vi hver dag går langt for at sikre din og dine kollegaers trivsel. Din faglige udvikling og arbejdsglæde er nemlig vores drivkraft. Hos os får du løbende efteruddannelse og kurser, og samtidig har du mulighed for at indrette en fleksibel arbejdsdag, der sikrer dig tid til det, der betyder noget for dig.

Vi ønsker at styrke vores team af bygherrerådgivere og søger derfor en erfaren byggeteknisk rådgiver, der har lyst til at kaste sig over en række alsidige projekter og blive en del af en arbejdsplads, der sætter medarbejderne først.

Rutineret i byggetekniske gennemgange og rådgivning

Med din solide byggetekniske viden formidler og løser du rådgivnings- og tilsynsopgaver for investorer og bygherrer. Du er en rutineret byggeteknisk rådgiver/bygherrerådgiver med en faglig ballast indenfor tilsyn, byggeteknik, investorrådgivning og projektledelse.

Du indgår i vores team af bygherrerådgivere, der hjælper kundernes projekter i gang, på vej og i mål indenfor fx investeringsejendomme, vurderinger af bygningers tilstand forud for køb og salg, som fagperson ved afleveringer eller twister om korrekt udført byggeri samt udarbejdelse af drift og vedligeholdsrapporter.

Dine typiske arbejdsopgaver er:

  • Gennemgang af kontrakter og følge byggeriets projektering og udførelse og her sikre, at investorer i sidste ende får det byggeri, de har betalt for
  • Bygherretilsyn og afleveringsforretning
  • Bygningsgennemgange, økonomistyring, vurdering af bygningsskader, afleveringsforretning samt drift og vedligehold
  • Bygherrerådgiver ifm. projektering og udførelse af især investeringsejendomme/-projekter

Vi tilbyder dig

Et spændende, udviklende og selvstændigt job. Der er store, unikke muligheder for at præge retningen og skabe forandringer i dit ansvarsområde og for LB Consult. Du får et stort ansvar i en central position og en organisation fyldt med uvurderlig viden og gode, engagerede kollegaer.

Vi tilbyder en karriereudvikling, der er præget af den lille virksomheds overskuelighed og den større, veletablerede virksomheds strukturer og viden.

Samtidig har vi en solid virksomhedskultur baseret på fælles stærke værdier. Medarbejdertrivsel og engagement er en del af vores strategi og kerneforretning. Vi tror på, at vi kun kan forvente engagerede medarbejdere, hvis arbejdsmiljøet er trygt, motiverende og præget af anerkendelse og ansvar. Her kerer vi os om hinanden. Vi prioriterer et åbent, transparant miljø, hvor ledelsens nærhed til medarbejderne er med til at sikre stærk, faglig sparring og indgående indsigt i medarbejdernes velbefindende.

Du vækker tillid og tryghed i samarbejdet med kunder og kollegaer

Vi forestiller os, at du er en erfaren byggeteknisk rådgiver med minimum 5 års erfaring med lignende opgaver. Du udfører grundige byggetekniske gennemgange og tilsynsopgaver. Og har du en håndværksmæssig baggrund, er det et ekstra plus.

Som rådgiver er du nærværende og vækker tillid og tryghed i samarbejdet med kunder og kollegaer. Dit primære fokus er at sikre, at kunden får det projekt, de betaler for.

Du redegør tydeligt for dine løsningsforslag over for kunder og samarbejdspartnere. Opgavernes karakter skifter, og der vil både være projekter, der løses dag til dag, mens du også bliver en del af længerevarende projekter over flere år.

Alt det praktiske

Dit primære arbejdssted er enten i Kolding, Grenaa eller i Aarhus alt efter dine præferencer. Du må påregne transport til og fra byggepladser rundt omkring i landet (primært Midt- og Sydjylland og Fyn).

Du kan blive klogere på LB Consult som arbejdsplads her: http://www.lb-consult.dk/arbejdspladsen/

Har du nogle spørgsmål, så tag endelig kontakt til Partner Nicolai Juul på telefon, +45 4019 6163.

Brug linket for at sende dit motiverede CV.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
LB Consult
Klostergade 30
8000 Aarhus C
Kontaktperson
 
Tlf:
21477561
Adresse:
8000 Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
17-05-2022
Udløber:
12-07-2022
Kviknummer:
LJA-83622201
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed