TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Scantron A/S

|
Fyn
|
Indrykket 18-07-2022

Salgstekniker hos Scantron A/S - Sjælland

Har du lyst til at arbejde med fejlfinding, idriftsættelser og teknisk rådgivning indenfor ADK, dørtelefoni og driftssystemer? Har du lyst til at være en del af et dynamisk team i en innovativ B2B virksomhed, hvor tempoet er højt og kontaktfladen er stor?

Stillingen
Vores vækst og forestående forretningsmuligheder øger behovet for en stærk teknisk profil, der har lyst til at hjælpe vores kunder med teknisk indsigt og viden omkring vores produkter, software og driftssystemer.
Du vil være tilknyttet kontoret i Odense, men jobbet består primært af udekørende serviceopgaver på Sjælland samt teknisk support på telefonen fra dit hjemmekontor. Du skal derfor kunne trives i begge dele. Dit job vil næsten altid ligge inden for normal arbejdstid, og behovet for overnatninger ude er stort set ikke eksisterende.

Scantron
Scantron forhandler, udvikler og producerer produkter og totalløsninger inden for adgangskontrol, dørtelefoni, driftssystemer, IP baserede systemer mm., der primært henvender sig til boligforeninger, etageejendomme og erhvervsorganisationer generelt. Vort salg er løsningsorienteret med fokus på projekter, hvor vi vinder ordrer på en kombination af viden, udvikling, attraktive produkter og kvalitet. Løsningerne er baseret på egen udvikling og produktion samt på højkvalitetsprodukter fra andre producenter.

Din baggrund
Vi leder efter en dygtig salgstekniker/servicetekniker med baggrund i ADK verdenen og med viden om IP og netværk. Din basisviden har du via en uddannelsesmæssig baggrund som elektriker, tekniker eller lignende, mens din erfaring kommer fra ADK verdenen eller tilsvarende. Har du arbejdet med fejlfinding, IP og netværk, og er du i besiddelse af en basal viden om programmering, vil det være en fordel. 

Vores forventninger til dig
Det er vigtigt, at du har en imødekommende attitude i forhold til kunderne og deres problemstillinger. Du behersker Word og Excel på brugerniveau og kan begå dig på engelsk (og gerne tysk). Du formår, at tilpasse din tekniske kommunikation til niveauet hos modtageren, og du formår at lære fra dig og ikke kun løse opgaven. Derudover arbejder du systematisk og struktureret og er god til at håndtere flere opgaver sideløbende. En stor kontaktflade motiverer dig, og du ser dig selv som udadvendt og åben. Vi foretrækker, at din bopæl ligger på Sjælland.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et selvstændigt og spændende job i en innovativ og hurtig reagerende virksomhed. For den rette ansøger vil der være store muligheder for at gennemføre egne ideer og have stor indflydelse på vor vækst og udvikling. Vi løfter i flok, og du vil indgå i et team af dygtige kollegaer, der støtter op om din indsats, men som også forventer, at du er professionel og engageret.

I organisationen værdsætter vi et godt sammenhold og har derfor et åbent kontor. Der afholdes interne kurser og firmaarrangementer et par gange årligt for at styrke fællesskabet – især også for at styrke relationen til dem, der arbejder fra hjemmekontoret.

Ønsker du at ansøge stillingen, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og opslaget vil fortsætte indtil den rigtige kandidat er fundet. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teknikleder, Stefan Poulsen på tlf. 29 40 20 75 eller e-mail: sp@scantron.dk, hvor også ansøgning og CV sendes til.

I Scantron lægger vi vægt på at skabe tilfredse kunder ved at tilbyde gode og brugervenlige løsninger baseret på kvalitetsprodukter og viden. Vores serviceniveau er højt – både i forbindelse med salg, levering og efterservice. Du kan læse mere om virksomheden på www.scantron.dk.

Sådan ansøger du

Ansøgning og CV sendes til Teknikleder, Stefan Poulsen på tlf. 29 40 20 75 eller e-mail: sp@scantron.dk.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Scantron A/S
Gammelsø 2
5000 Odense C
Kontaktperson
 
Tlf:
29402075
Adresse:
5000 Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-07-2022
Udløber:
31-08-2022
Kviknummer:
LJA-83839572
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Job i virksomheden
Scantron A/S
Odense, Fyn
Beliggenhed