TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

BM Byggeindustri A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 07-09-2018

Tegnestuechef med teknisk indsigt

BM Byggeindustri A/S’ væsentligste aktiviteter omfatter produktion, salg og opførsel af modulbyggeri. Modulbyggeri går i alt sin enkelthed ud på at bygge rumstore træmoduler. Hos BM Byggeindustri er vi specialiserede i modulbyggeri og vores mangeårige erfaring med modulbyggeri har gjort os til en af landets bedste og største inden for området. Vores præfabrikerede moduler er baseret på træelementer fra vores egen 37.000m2 store elementproduktion i Hobro, og vi har mere end 25 års erfaring inden for bolig, institutions- og industriprojekter. Byggeprojekterne opføres i både hoved- og totalentreprise, og geografisk både i Danmark, Sverige og Norge.

En central og alsidig lederrolle

I denne stilling vil du blive chef for tegnestuens dygtige og erfarne medarbejdere. Tegnestuen består af et team på 9 medarbejdere, som primært har baggrund som enten ingeniør eller konstruktør. Du vil ligeledes komme til at indgå i virksomhedens ledergruppe og være med til at udvikle virksomheden.

Udover udførelsen af produktionstegninger i 2D og 3D (AutoCad) for både produktionen men også byggepladsen, arbejder flere af de ansatte med at udvikle og forbedre vores tekniske løsninger.  Du vil blive en central figur i at sikre udvikling i vores produktionstekniske løsninger og få optimeret på tværs af byggesager. Da vi har mange større totalentrepriser er kommunikation med eksterne og egne rådgivere en væsentlig del af jobbet. I stillingen vil du ligeledes bistå salgsafdelingen med teknisk granskning samt at koordinere ydelsesbeskrivelser mod eksterne rådgivere. 

Ledererfaring, overblik og højt drive

Ledelse, samarbejde og koordinering er nøgleord i denne stilling. Din succes i jobbet baseres på tegnestuens perfor­mance, medarbejdernes individuelle udvikling samt udvikling og optimering af tekniske løsninger. Stillingen medfører et stort selvstændigt ansvar og en vekslen fra personaleledelse til analysearbejde i detaljen. 

Som leder forstår du at skabe resultater i nært samarbejde med de ansatte. Du går forrest og bevarer overblikket. Du sikrer, at målene er klare, samt at værktøjerne er de bedst mulige. Moderne ledelse, gennemslagskraft og klar tale kommer du længst med. Diplomati og ordenssans er også vigtigt. Du har gode kommunikationsevner og har en evne til at læse de personer du omgås. Du bor i fornuftig køreafstand til Hobro.

Alsidige udfordringer og selvstændigt ansvar

Dette er et spændende og udfordrende job i en produktionsvirksomhed i vækst. Du indgår i en flad organisation med en uhøjtidelig tone og fokus på effektivitet, trivsel og fælles målsætninger. Igennem en engageret indsats og deltagelse i ledergruppen får du rig mulighed for at præge såvel din egen som virksomhedens udvikling.

 

Sådan ansøger du

Al henvendelse vedrørende stillingen rettes til Direktør Tom Mikkelsen på telefon: 20 22 17 44, eller mail tom@bmbyggeindustri.dk


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
BM Byggeindustri A/S
Lupinvej 18
9500 Hobro
Kontaktperson
Tom Mikkelsen
Tlf:
20221744
Adresse:
9500 Hobro
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-09-2018
Udløber:
07-10-2018
Kviknummer:
LJA-65264415
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (byggeri)
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
JKS a/s, Skanderborg
Skanderborg, Østjylland
SINDAL STÅLINDUSTRI ApS
Hjørring, Nordjylland