TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Midtjylland

|
Midtjylland
|
Indrykket 03-06-2022

Tekniker med opgaver inden for reparation og vedligehold af ventilation og VVS installationer til Servicecentret, Hospitalsenhed Midt

En stilling som tekniker med opgaver inden for reparation og vedligehold af vores tekniske systemer – herunder primært Ventilation og VVS, er på Hospitalsenhed Midt, Servicecentret, ledig til besættelse pr. 1. juli 2022, eller snarest muligt – men vi venter gerne på den rette!

Stillingen er på 37 timer/uge og er med fast mødested i enten Viborg eller Silkeborg, men med opgaver på hospitalsenhedens 4 matrikler. Du skal muligvis på sigt indgå i et vagtberedskab.

Har du mod på nye udfordringer, og trives du med en travl hverdag, så søger vi en dygtig og engageret medarbejder til at sikre kontinuitet og udvikling af hospitalernes tekniske område.

Den rigtige ansøger kan se frem til at blive en del af en større organisation med mange dygtige og engagerede kollegaer. Opgaven er forankret i HE Midt Teknik, der har ca. 55 medarbejdere.

Vi lægger vægt på et godt kollegialt miljø, hvor sammenhold, faglig interesse og gå-på-mod er vigtige elementer i dagligdagen.  
  
Om dig

  • Du har en uddannelse som Ventilationsmontør, vvs montør eller lignende, med en bred faglig profil inden for drift/vedligehold
  • Du vil få en nøglefunktion og ansvar for "dit eget" område med at kortlægge og systematisere service og vedligehold på vores ventilationsanlæg
  • Forventningen er, at du er personen, der kan sikre en god og stabil drift for systemerne inden for dit fag og ansvarsområde
  • Du har let ved at sætte dig ind i og arbejde med forskellige tekniske komponenter og systemer samt en god forståelse for mekanik og el teknik
  • Du har overblik, er struktureret, har gode samarbejdsevner på alle plan og niveauer samt er engageret og ansvarlig.
  • Du er åben og konstruktiv i din kommunikation.
  • Du kommer til - i samarbejde med det tekniske afsnits leder og reparatører – at drive og vedligeholde hospitalets tekniske installationer. Forventningen er at du godt fagligt funderet og nysgerrig efter at udvikle dig selv og HE Midt Teknik.

Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads
  • Selvstændighed i opgavevaretagelsen
  • Samarbejdspartnere i og uden for huset
  • En uhøjtidelig omgangstone

Om Servicecentret
Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalsenhed Midt herunder rengøring, indkøb og vareforsyning, køkken og kantinedrift, informationer, tekniske opgaver, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. I alt har Servicecentret ca. 550 medarbejdere.

Servicecentret varetager den tekniske drift af Hospitalsenhed Midts bygninger og installationer. Den tekniske organisation er delt mellem de tekniske driftsafsnit og Byggeri og Projekt.

Ansvarsområdet omfatter drift- og vedligehold af ca. 225.000 m² bygninger, installationer og apparatur. Desuden varetager Servicecentret budgettet omkring energi og står for gennemførelse af op imod 200 forskellige bygge-/anlægsprojekter årligt.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret HE Midt, Teknisk Afsnit Viborg

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Afsnitsleder Johnny Brorson på 7844 1607 eller Souschef Thorkild Vestergaard på 7844 1669.  

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24. juni 2022
Samtaler forventes afholdt løbende.




Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Region Midtjylland
Heibergs Alle 4
8800 Viborg
Kontaktperson
 
Adresse:
8800 Viborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-06-2022
Udløber:
24-06-2022
Kviknummer:
LJA-83684003
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Beliggenhed