TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Hovedstaden

|
Nordsjælland
|
Indrykket 07-05-2021

Tekniker til drift og support af Region Hovedstadens dialyseudstyr

Dygtig og dedikeret tekniker der tager ansvar og følger opgaverne til dørs

Vil du være en del af fremtidens serviceteam med ansvar for den tekniske drift og support af dialyseudstyr i Region Hovedstaden? Vi søger en serviceminded tekniker med interesse for elektroteknik og mekanik til medicoområdet.

Almen Medico 1 sektionen søger en dygtig tekniker til at indgå i vores dialyseteam, som i nært samarbejde med hospitalernes kliniske brugere varetager den samlede drift af regionens dialyseudstyr, herunder forebyggende vedligehold og akutreparationer.

Dine arbejdsopgaver
Som vores nye kollega vil du, i samarbejde med sektionens øvrige teknikere, varetage den samlede drift af regionens dialyseudstyr, vand- og koncentratanlæg etc.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • forebyggende vedligehold, akutreparationer og drift af avanceret og specialiseret udstyr
  • løbende god dialog, vejledning og teknisk support til læger og sygeplejersker ifm. anvendelsen af udstyr
  • kvalitetssikring, registreringer, sikkerhedstest, bestillinger mv.
  • deltagelse i anskaffelse og standardisering af udstyr
Om dig
Du har en relevant faglig uddannelse, gerne som elektriker, medico-, el- eller elektronikfagtekniker. Du besidder en god generel fagteknisk viden og kan dokumentere erfaring med fejlfinding og reparation af automatiseret udstyr.

Du skal være indstillet på at arbejde med mekanik der indgår i et flowsystem sammen med elektronik.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til medicoteknisk udstyr og til de særlige forhold og krav, der gør sig gældende på hospitaler.

Som person er du:

  • servicemindet, udadvendt, tillidsfuld og forstår at kommunikere med mange forskellige faggrupper
  • fleksibel og kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med kliniske samarbejdspartnere og sektionens øvrige medarbejdere
  • engageret og kvalitetsbevidst, arbejder systematisk og forstår at prioritere og planlægge din hverdag
Om os
Sektionens overordnede formål er at servicere det tekniske udstyr på hospitalerne, herunder; indkøb, installation, vedligehold, kvalitetssikring samt opfølgning på brugen af udstyret i nært samarbejde med hospitalernes brugere.

Vi er knap 30 teknikere og ingeniører m.fl., som har vores daglige gang på hospitalerne.

Sektionen indtager tillige en central rolle ifm. rådgivning, planlægning og indkøb samt servicering af et bredt udsnit af medicoteknisk udstyr ofte i tæt tilknytning til de kliniske afdelinger. Dette kan være alt fra Anæstesiborde og respiratorer til endoskopi, sprøjte- og infusionspumper, samt dialysegruppens opgaver med dialysefunktion og maskiner i hele Regionen. Vores opgaver udover daglig drift og støtte til den kliniske virksomhed omfatter aktiviteter i relation til Sundhedsplatformen, inddragelse i forbindelse med byggeprojekter samt en række mindre flytninger.

Vi arbejder også med en række projekter, der bl.a. omfatter standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder.

Du kommer til at indgå i sektionen ”Almen Medico 1”’s dialysegruppe med i alt 7 medarbejdere.

Sektionen dækker Bispebjerg/Frederiksberg, Hvidovre, Nordsjællands og Bornholms hospitaler på det medicotekniske område og for dialysegruppen dækkes Rigshospitalet, Bispebjerg/Frederiksberg, Hillerød, Bornholm, Herlev og Hvidovre hospitaler.

Vi tilbyder
Hos os får du:

  • et job, hvor du kan gøre en forskel for rigtig mange mennesker
  • faglige udfordringer med avanceret og specialiseret udstyr inden for dialyseområdet
  • stor kontaktflade til klinikere på hospitalerne, andre medarbejdere i CIMT og leverandører
  • et inspirerende og selvstændigt job i et meget velfungerende team af dialyseteknikere
  • gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
Om CIMT
Center for It, Medico og Telefoni har ansvaret for anskaffelse, vedligeholdelse, drift og udvikling af al it, medicoteknik og telefoni på tværs af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre med over 40.000 ansatte. Center for It, Medico og Telefoni betjener desuden koncernledelsen og det politiske niveau.

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: http://www.regionh.dk/imt

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Susanne Freltofte på tlf. 30336135 eller mail susanne.freltofte@regionh.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Din arbejdsplads er dialysegruppens hospitaler, hvor der i perioder kan være rotation mellem disse.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.

Vi ønsker, at du efter oplæring indgår i vores regionalt dækkende tilkaldevagtordning for dialyseområdet.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 20. maj 2021. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende i perioden frem til 25. maj.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via vores online rekrutteringssystem.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2A
3400 Hillerød
Tlf:
40121061
Kontaktperson
 
Tlf:
30336135
Adresse:
3400 Hillerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-05-2021
Udløber:
20-06-2021
Kviknummer:
LJA-82069513
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Installation, energi og miljø
Job i virksomheden
Region Hovedstaden
Hillerød, Nordsjælland
Beliggenhed
Lignende job
PRO&CO A/S
Ikast-Brande, Midtjylland
PRO&CO A/S
Ikast-Brande, Midtjylland