TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aarhus Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 18-05-2020

Teknisk designer-elev til Fjernvarme-Nyanlæg ved AffaldVarme Aarhus

Vil du arbejde med fjernvarme, og interesserer du dig for grøn energi? Så er du måske vores nye teknisk designer-elev.
 
Bliv en del af en dynamisk hverdag
AffaldVarme Aarhus arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. Vores ambition er at være førende inden for den grønne omstilling og holde os ajour med nyeste viden. Derfor søger vi en elev, der har lyst til at arbejde med fjernvarme.

Som en af vores teknisk designer-elever i Fjernvarme-Nyanlæg, bliver du en del af holdet som byggemodner nye områder og etablerer nye stikledninger, så de nye huse, der bygges, kan varmes op med fjernvarme. Fjernvarme-Nyanlæg består af 25 medarbejdere. Du vil både sparre med teknikere og ingeniører.

Du vil i løbet af din elevtid komme til at beskæftige dig med at:

  • Tegne fjernvarmeanlægsprojekter, detailtegninger m.m. i 2D DWG.
  • Projektere mindre anlægsprojekter.
  • Indhente ledningsoplysninger og bearbejde data for videre projektering.
  • Assistere ved byggeledelse og fagtilsyn.
  • Assistere i kvalitetsorganisationen med tegninger, dokumentation, arbejdsbeskrivelser samt udføre dokumentation af kvalitetssikringsmateriale.
  • Få indblik i forretningsgange i virksomhed med anlægsprojekter og drift samt indblik i brugerinstallationer.
  • Tegne 3D-tegninger og løse ad hoc-opgaver.
 
Din profil
Vi søger en elev, der med sit engagement og virkelyst kan bidrage til byggemodningsopgaverne med fjernvarme i AffaldVarme Aarhus. Du er i gang med at uddanne dig til teknisk designer, sandsynligvis inden for bygge- og anlægsområdet.

Som person spreder du god energi i hverdagen. Du er vant til at arbejde selvstændigt og sætter samtidig pris på samarbejde og faglig sparring med dine kolleger. Du arbejder struktureret med dine arbejdsopgaver.

Det er vigtigt, at du:
  • Kan anvende MS Office og AutoCAD eller lignende.
  • Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt.
  • Har gode danskkundskaber, da det primære arbejdssprog er dansk.
 
Elev hos AffaldVarme Aarhus
Vi tilbyder en spændende og udfordrende praktik, hvor du får muligheden for at bidrage til fremtidens grønne omstilling. AffaldVarme Aarhus er en af frontløberne blandt de store varmeforsyninger, når det gælder næste generations varmeforsyning. Allerede nu er brugen af kul og olie stort set udfaset på vores kraftvarmeværker, og vi bruger halm, træpiller og affald i stedet. Vi har de brændselsfrie energikilder i sigtekornet og er ved at undersøge, om f.eks. geotermi kan blive én af de vedvarende energikilder i fremtidens aarhusianske fjernvarme.
 
Vil du være en del af den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os hurtigt muligt og senest den 2. juni 2020.

Samtaler gennemføres i perioden 11.-19. juni 2020.

Vi forventer, at du kan starte mandag den 3. august 2020.

Stillinger hos AffaldVarme Aarhus skal søges online. Klik på linket og følg instruktionerne for at søge den ledige stilling. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ole Jakobsen på 41 85 71 18.
 
Løn efter gældende overenskomst.
 
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.
 
Vi ser frem til at høre fra dig!
 
AffaldVarme Aarhus går forrest i den grønne omstilling. Vi arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug. AffaldVarme Aarhus har ansvaret for, at den samlede affaldsmængde i Aarhus Kommune håndteres og bearbejdes miljømæssigt forsvarligt og leverer fjernvarme til mere end 90 % af Aarhus Kommunes indbyggere og til flere omegnskommuner. Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere og har en omsætning på over 3 milliarder.
Læs mere på www.affaldvarmeaarhus.dk
 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Aarhus Kommune
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Kontaktperson
 
Adresse:
8220 Brabrand
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-05-2020
Udløber:
02-06-2020
Kviknummer:
LJA-80290386
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Lignende job
Danmarks Tekniske Universitet
Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn
KH OneStop A/S
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland