TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vejdirektoratet Skanderborg

|
Østjylland
|
Indrykket 11-05-2022

Teknisk designer til ledningsdata

Har du lyst til at bidrage til realiseringen af Vejdirektoratets kommende vejprojekter? Så er denne stilling måske noget for dig.

Danmark har fået en ny infrastrukturaftale. Det betyder, at vi får travlt i Vejdirektoratet de næste mange år. Veje skal anlægges, nye forbindelser etableres og den grønne omstilling får et stort boost med flere cykelstier og ladestandere langs statsvejene.

Dine opgaver

I denne nyoprettede stilling vil du blive en del af afdelingen Geodata, hvor du vil komme til at arbejde sammen med 10 kolleger i teamet Plan & Fortegnelse. Teamet udarbejder materiale til forløbet omkring Vejdirektoratets erhvervelse af arealer til vejanlæg samt modtager, håndterer og bearbejder ledningsdata til projektgrundlag.

Opgaverne omfatter primært:

  • Indhentning af ledningsoplysninger via LER forespørgsler
  • Bearbejdning af indhentede ledningsoplysninger
  • Udarbejdelse af ledningsoverblik til projektgrundlaget.
Opgaverne udføres i et Bentley Microstation miljø.

Vi tilbyder et job med gode kolleger og udviklingsmuligheder.

Din profil

Du har en uddannelse som Teknisk Designer, Kort- og Landmålingstekniker eller lignende. Vi søger en medarbejder med flair for IT og med praktisk erfaring med anvendelse af Bentley Microstation. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet med ledningsdata.

Du skal være god til at samarbejde og evne at kommunikere både i skrift og tale, og det er vigtigt at du er omhyggelig og kan bevare overblikket i travle situationer – specielt op til skarpe deadlines.

Om os

Du bliver ansat i afdelingen Geodata, som etablerer, bearbejder og vedligeholder geodata. Afdelingen er tilknyttet tjenestestedet i Skanderborg og bidrager på tværs i Vejdirektoratet med GIS, kortlægning, landmåling, ejendomsdata og arealerhvervelsesmateriale. Derudover etablerer og udbreder afdelingen datastandarder og systemer til opbevaring, behandling og distribution af kort og geodata.

Du bliver en del af en afdeling med 32 kolleger og p.t. 13 tilknyttede konsulenter. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig – både gennem opgaveløsning og kompetenceudvikling. Du vil få mulighed for at tilegne dig viden gennem deltagelse i faglige interessegrupper, konferencer mv. Vi har flekstid, stor selvstændighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima med gode kolleger.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Torben Korgaard Hansen (tkh@vd.dk) på 72442211 eller fagkoordinator Gaby Sørensen (gs@vd.dk) på 72442248.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest tirsdag den 26. maj 2022. Vi forventer at afholde samtaler lige efter deadline.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Vejdirektoratet Skanderborg
Thomas Helsteds Vej 11
8660 Skanderborg
Tlf:
72442211
Kontaktperson
 
Tlf:
72442211
Adresse:
8660 Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-05-2022
Udløber:
26-05-2022
Kviknummer:
LJA-83602377
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Maskin- og produktionsteknik,
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed