TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Region Hovedstaden

|
Nordsjælland
|
Indrykket 08-09-2021

Teknisk el-specialist til Rigshospitalet Blegdamsvej

Har du lyst til at arbejde med drift og vedligehold af tekniske anlæg samt gennemførelse af mindre projekter?

- og har du bred teknisk indsigt som gør at du kan bidrage til vedligehold af eksisterende teknik?

SÅ er du måske vores nye kollega?

Om os
Center for Ejendomme (CEJ) er dét koncerncenter som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til nyt hospitalsbyggeri.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.

I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv.
Vil du være med til at gøre en forskel?

Om stillingen
Vi søger en kollega, der med basis i en bred teknisk indsigt, kan bidrage til systematisk vedligehold af eksisterende teknik, men som også er vant til at gennemføre mindre projekter. Vi arbejder med mange forskellige tekniske anlæg i bygningsmassen og du bliver en del af de centrale personer, der sikrer optimal daglig drift. I dit arbejde vil du møde og skulle samarbejde med flere lag i organisationen og være med til at levere en god service til hospitalerne samt sikre stabil drift af al teknik.

Stillingen er en nyoprettet stilling i EL/BMS specialistgruppen og du skal blandt mange opgaver udøve teknisk sparring i forhold til de forskellige faglige områder inden for Drift og Teknik området.

Der vil være overordnet fokus på:

  • projektdeltagelse herunder sikrer implementering af driftens kravspecifikationer i hele projektforløbet
  • implementering og sikre planlagt vedligehold på nye og eksisterende tekniske anlæg
  • at have lokalt ansvar for elevatorområdet
  • at assistere fagleder
De primære opgaver er at:

  • have lokalt ansvar for elevatorområdet herunder sikre oppetid samt indgå i dialog med brugerne
  • påtage dig projektlederrollen for dine ansvarsområder
  • indgå og bidrage i strategi udvikling og konsolidering af tilknyttede ansvarsområder for Rigshospitalet Glostrup og Rigshospitalet Blegdamsvej
  • sikre en god økonomisk og teknisk balance imellem serviceniveauer og intervaller
  • samarbejde med fagledere, specialister og håndværkere, om at sikre høje oppetider på de vigtigste anlæg
  • drifte vedligeholdelsessystemet og opgavestyringssystemet Dalux
  • samarbejde med kollegaer omkring energi- og miljørigtig drift
  • træne og udvikle kollegers kompetencer i systematisk vedligehold
Vi lægger vægt på et godt og sundt arbejdsklima, og selvom der kan være deadlines der skal nås, forsøger vi altid at hjælpe hinanden på tværs af fagene, for mange mennesker er afhængige af vores arbejde

Om dig
Din baggrund kan være ingeniør, maskinmester eller lignende – det vigtigste er, at du har de rette kompetencer. Vi søger en person der kan begå sig hjemmevant på flere niveauer i organisationen i en travl hverdag, og som har kundskab og gennemslagskraft til at arbejde i relationerne i en stor organisation.

Vi ser desuden gerne at du har:

  • erfaring med gennemførelse af projekter og generel god projektforståelse
  • gode kommunikationsevner
  • Ledelseserfaring – ikke et krav
  • viden om vedligehold af udstyr
  • Kendskab til CTS
  • erfaring med Dalux – ikke et krav
  • evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og grundigt, og er i stand til at holde overblikket i pressede situationer
  • fokus på tværfaglig opgavehåndtering
  • indgående kendskab til Office 365 og IT-færdigheder
Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til fagleder Thomas Stentoft Flackeberg tlf. 21754686, hverdage mellem kl. 09.30 og 14.30.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Vi har en attraktiv pensionsordning.

Arbejdstid er 37 timer om ugen.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du vil fysisk have arbejdssted på Rigshospitalet Blegdamsvej, men det kan i perioder blive nødvendigt at arbejde på tværs af hele Region Hovedstaden.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt evt. andre relevante dokumenter til os via link i annoncen.

Ansøgningsfristen er d. 30. september 2021.

Vi forventer at holde samtaler løbende, så søg stillingen nu, hvis du har lyst til og mod på, at være en del af en dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling med masser af alsidige opgaver indenfor ejendoms- og hospitalsdrift.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2A
3400 Hillerød
Tlf:
21754686
Kontaktperson
 
Tlf:
21754686
Adresse:
3400 Hillerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-09-2021
Udløber:
30-09-2021
Kviknummer:
LJA-82632901
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse (teknik)
Beliggenhed
Lignende job
Region Hovedstaden
Hillerød, Nordsjælland
AA Euro Denmark ApS
Hillerød, Nordsjælland
Gem annonce