TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Vejdirektoratet

Vejdirektoratet

|
Østjylland
|
Indrykket 21-01-2022

Tekniske designere til ekspropriationsmateriale hos Vejdirektoratet

Har du lyst til at bidrage til realiseringen af Vejdirektoratets kommende vejprojekter? Vil du give den grønne omstilling et skub med på vejen? Så er denne stilling måske noget for dig.

Med Infrastrukturplan 2035 får vi rigtig travlt i Vejdirektoratet. Vi skal skabe plads til cykelstier og el-ladestandere og udvidelse af vejnettet, og derfor har vi brug for din hjælp til at erhverve nye arealer ved at udarbejde materiale til ekspropriation, fortæller afdelingsleder Torben Korgaard Hansen.

I denne nyoprettede stilling vil du blive en del af afdelingen Geodata, hvor du vil komme til at arbejde sammen med ni kolleger i teamet Plan & Fortegnelse. Teamet udarbejder materiale til forløbet omkring Vejdirektoratets erhvervelse af arealer til vejanlæg.

Opgaverne omfatter primært:

  • Udarbejdelse af materiale til besigtigelse
  • Udarbejdelse af materiale til ekspropriation
  • Udarbejdelse af materiale til jordfordeling

Opgaverne udføres i et Bentley Microstation miljø med specialudviklede værktøjer. Vi arbejder i en matrixorganisering omkring projekterne og med en tæt kontakt mellem projektmedarbejdere og projektlederen på projektet.

Vi tilbyder et job med gode kolleger og udviklingsmuligheder.

Erfaring med CAD og solidt overblik

Du har en uddannelse som teknisk designer, kort- og landmålingstekniker eller lignende. Vi søger en medarbejder med flair for it og med praktisk erfaring med anvendelse af CAD gerne Bentley Microstation. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til matrikulært arbejde.

Du skal være god til at samarbejde og evne at kommunikere både i skrift og tale, og det er vigtigt at du er omhyggelig og kan bevare overblikket i travle situationer specielt op til skarpe deadlines med leverancer til Ekspropriationskommissionen.

Velkommen til Geodata

Hos os går vi langt for at fastholde et miljø med respekt for hinanden. Vi har en åben tone, og der bliver lyttet, når man har nogle forslag til forbedringer i forhold til vores opgaver. Der er altid plads til innovation, og hvis du kan bidrage til det, så vil vi rigtig gerne høre fra dig, afslutter Torben.

Du bliver ansat i afdelingen Geodata, som etablerer, bearbejder og vedligeholder geodata. Afdelingen er tilknyttet tjenestestedet i Skanderborg og bidrager på tværs i Vejdirektoratet med GIS, kortlægning, landmåling, ejendomsdata og arealerhvervelsesmateriale. Derudover etablerer og udbreder afdelingen datastandarder og systemer til opbevaring, behandling og distribution af kort og geodata.

Du bliver en del af en afdeling med 31 kolleger og p.t. 13 tilknyttede konsulenter. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig gennem opgaveløsning og kompetenceudvikling. Du vil få mulighed for at tilegne dig viden gennem deltagelse i faglige interessegrupper, konferencer mv. Vi har flekstid, stor selvstændighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima med gode kolleger.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Torben Korgaard Hansen (tkh@vd.dk) på 72442211 eller fagkoordinator Gaby Sørensen (gs@vd.dk) på 72442248.

Er du interesseret?

Send dit CV senest tirsdag den 1. marts 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 10-11.

Søg stillingen ved at trykke på "Ansøg via link" eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

 


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
8660 Skanderborg
Kontaktperson
Torben Korgaard Hansen
Tlf:
72442211
Adresse:
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-01-2022
Udløber:
01-03-2022
Kviknummer:
LJA-83264913
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.,
Tilsyn og sagsbehandling
Beliggenhed