TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fødevarestyrelsen, Vejen

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 15-02-2021

Tidsbegrænset stilling i Vejle som tilsynsførende hos FødevareSydVest

Vi mangler en tilsynsførende til at indgå i team på 4, der fører tilsyn med USA-godkendte fødevarevirksomheder i Vejle-Kolding området. Har du en relevant uddannelse samt erfaring inden for tilsyn med hygiejne og haccp i fødevarevirksomheder, er her muligheden for at bruge kompetencerne i et godt fagligt samarbejde med gode kolleger.

Opgaver
Dine primære arbejdsopgaver bliver som myndighedsperson at udføre tilsyn med fødevareproduktion og - håndtering, dvs. hygiejne, opbevaring, virksomhedsindretning, produktionsprocesser m.m. i USA-godkendte virksomheder, samt løbende forsegling af transporter til eksport.

Du indgår i et team på 4, der møder ind på skift igennem døgnet og du skal derfor være indstillet på skiftende arbejdstider samt weekendarbejde. Din arbejdsuge vil blive tilrettelagt uger forud, men du skal være indstillet på at være fleksibel hermed ved ferie og anden fravær.

Om dig
Du har en relevant fødevarefaglig uddannelse og gerne erfaring med tilsyn med fødevarereglerne.

Du er kompetent inden for skriftlig og mundtlig formidling og kan se dig selv som myndighedsperson. Du formår at balancere vejledning og kontrol i mødet med forskellige mennesker og virksomheder.

Vi lægger vægt på, at du er positiv, fleksibel og engageret med lyst til at bruge og udvikle din faglige viden.

Det er nødvendigt, at du har kørekort til personbil.

Om os
I FødevareSydVest er vi ca. 80 medarbejdere og dækker geografisk den sydlige halvdel af Jylland og lidt af Fyn. Vi er en enhed i Fødevarestyrelsen og har som vores væsentligste opgave at føre kontrol med fødevare- og fodervirksomheder samt at varetage opgaver ved eksport og import af fødevarer og foder.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er brug for dig fra 1. april 2021 og et år frem eller efter aftale.

Stillingen er fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår er efter relevant organisationsaftale eller overenskomst. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Annette Arbjerg 72 27 59 25 eller fødevarechef Bente Holst på 72 27 56 20, hvis du gerne vil vide mere om stillingen.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest søndag den 2. marts 2021.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Fødevarestyrelsen, Vejen
Søndergade 50
6600 Vejen
Tlf:
72275925
Kontaktperson
 
Tlf:
72275925
Adresse:
6600 Vejen
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
15-02-2021
Udløber:
02-03-2021
Kviknummer:
LJA-81720108
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Procesteknik og fødevarer
Beliggenhed