TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Kødkontrollen, Århus Slagtehus

|
Østjylland
|
Indrykket 29-07-2022

Tilsynstekniker på deltid til Kødkontrollen ved Århus slagtehus

Tilsynstekniker på deltid i kødkontrollen ved Århus slagtehus

Har du lyst til at arbejde i et team inden for et felt, som alle kan forholde sig til, og ingen kan undvære – nemlig det vi spiser?

Så læs videre…

Kødkontrollen ved Århus slagtehus
Dit tjenestested bliver kødkontrollen ved Århus slagtehus, Svendborgrampen 10 i Århus.
Du vil være ansat på deltid, dvs. til 30 timer om ugen.

Slagtehuset slagter i tidsrummet fra 8.00 til 14.00. Kødkontrollen ved Århus slagtehus består af én dyrlæge og to teknikere.

Udover at du vil indgå i den nævnte arbejdsgruppe, bliver du også én del af teamet som i alt omfatter dyrlæger og teknikere på de andre jyske kreaturslagterier, herunder Himmerlandskød og Danish Crown i Ålborg. På den måde sikrer vi, at vores arbejde bliver udført ensartet og at man aldrig står alene, når man får brug for hjælp. Dette betyder, at du ved behov kan blive pålagt arbejde på de andre nævnte slagterier.

Ændringer af arbejdstiden må påregnes.

Arbejdsopgaver
- Kødkontrol på Århus slagtehus
- Tilsynsopgaver og prøveudtagning,
- Diverse administrative opgaver
- Det forventes, at du følger med på mail og intranet, så du er opdateret,
- Det forventes, at du følger op på e-læring, så din faglighed er opdateret,
- Du skal læse interne instrukser og vejledninger, som fastlægges af leder og som aftales med kollegaer,
- Du skal deltage i interne møder. Det kan være fysiske møder og møder via Skype.

Om dig
- Vores allerstørste prioritet er, at du fungerer godt i et team, og at du prioriterer samarbejdet højt. Det er en fordel, hvis du har arbejdet i små grupper og på skiftende arbejdssteder.
- Du har fokus på kvalitet, og at denne sikres ved at udnytte de forskellige personlige og uddannelsesmæssige kompetencer i teamet.
- Du kommunikerer ubesværet med kollegaer og med kunder (slagterierne).
- Du er opmærksom på egne kompetencer, og du har en god fornemmelse for, hvornår du skal inddrage teamkollegaer eller din chef, når det bliver svært.
- Du er fleksibel og indstillet på at få teamsamarbejdet til at fungere, som det er aftalt.
- Du er vant til at anvende feedback, og du ser kontrolopgaven som et samarbejde, også i din kommunikation med kunden. (slagteriet)
- Du er åben, ærlig og positiv og gør dit til at skabe en arbejdsplads præget af godt humør og samarbejde med respekt for, at alle i teamet udfører vigtige opgaver.
- Du kan holde hovedet koldt, og du agerer professionelt i uventede og pressede situationer.
- Du kan anvende IT, så du kan følge med på mail, intranet, e-læring og således at du kan læse instrukser og vejledninger, der udsendes.
- Det forudsættes at du behersker dansk i tale og skrift, da myndighedssproget er dansk.
- Du har uddannelse som tilsynstekniker fra Slagteriskolen. Procesteknolog er ikke en tilstrækkelig uddannelse.

Din løn og ansættelse
Stillinger er en fast stilling. Arbejdstiden og arbejdsstederne er skiftende.
Aflønning i henhold til gældende organisationsaftale for tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv.

Du skal have kørekort til personbil.

Kørselsgodtgørelse efter gældende regler i FVST.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis, bilag samt referencer til tidligere arbejdsgivere online i vores rekrutteringssystem på www.mfvm.dk/job, senest d. 12. august 2022 kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler bliver efterfølgende afholdt i uge 33 med påtænkt opstart 1. september.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at henvende dig til sektionsleder Jarka Oberthon på telefon 72 27 55 17 eller e-mail jasv@fvst.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Kødkontrollen, Århus Slagtehus
Jægergårdsgade 152
8000 Aarhus C
Tlf:
72275517
Kontaktperson
 
Tlf:
72275517
Adresse:
8000 Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
29-07-2022
Udløber:
12-08-2022
Kviknummer:
LJA-83876722
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Procesteknik og fødevarer
Beliggenhed
Gem annonce