TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Gem annonce

Frederiksberg Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 11-09-2020

To driftskonsulenter til Frederiksberg Kommune

Hovedstadens grønne hjerte søger dig, der vil være med til at vedligeholde og energioptimere de kommunale bygninger på Frederiksberg. Vi søger dig der har erfaring med planlægning og eksekvering, dig der vil arbejde på tværs af fagligheder og rummer forskelligheden blandt brugerne i en kommunal ejendomsportefølje.

Vi søger to dygtige medarbejdere til vores driftsteam på 12 tekniske rådgivere, som sammen sikrer koordinering og gennemførelse af energirenoveringer og vedligeholdelsesprojekter samt daglig drift og service på den kommunale ejendomsportefølje. Vi dækker både projekt-, bestiller-, controller- og udførefunktioner. Som driftskonsulent får du ansvar for, at drifts- og renoveringsprojekter gennemføres til aftalt kvalitet, tid og økonomi. Du står for den overordnede planlægning og styring af projekterne i tæt dialog med rådgivere, entreprenører, brugere m.fl. Alt dette udfører du med den overordnede målsætning at brugerne i de kommunale ejendomme skal have den bedst mulige service.

Vi forventer, at du har en byggefaglig baggrund som f.eks. ingeniør eller bygningskonstruktør, og at du har erfaring med og/eller lyst til at arbejde med følgende:

  • Driftsprojekter
  • Projektledelse
  • Økonomistyring
  • Bygningssyn
  • Byggestyring
  • Samarbejde med rådgivere
  • Databaseret bygningsdrift
  • Analyse af vedligeholdelsesdata

Du er den der sikrer, at vi leverer den bedst mulige kvalitet inden for budgettets rammer. Du er god til at planlægge egne opgaver, men er samtidig i stand til hurtigt at prioritere og håndtere akutte opgaver som lander i afdelingen. Du er desuden initiativrig og har modet til at tage opgaver før de lander på dit bord. Struktur og orden forekommer som en naturlig del af dit arbejdsflow, og du sætter pris på løbende at forholde dig proaktivt til dokumenter, mails og lignede.

Du er en stærk kommunikator i både skrift og tale, og du formår at kommunikere til mange forskellige interessenter og niveauer. Du er god til at skabe og bevare relationer og fungerer godt i et hektisk miljø sammen med andre. Du går konstruktivt til værks når du møder modstand, og har altid projektets mål for øje.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads i udvikling med mulighed for stor indflydelse på udformningen af arbejdsdagen, samt et udfordrende job med en bred berøringsflade og spændende opgaver i såvel omfang som art. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om NY løn. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og vi har flextid.

Spørgsmål og ansøgning 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Kristoffer Koch Bentzen på 2898 4369 (træffes ikke i uge 39 pga. ferie).

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag d. 27. september 2020.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2020 eller snarest muligt.

Første runde samtaler afholdes d. 7.-8. oktober 2020. Anden runde samtaler forventes afholdt i uge 43.

Ejendomsservice og driftsenheden er en enhed under By og Miljøområdet. Vi håndterer dagligt planlagte og akutte vedligeholdelsesopgaver på den kommunale ejendomsportefølje. Porteføljen består af ca. 250 ejendomme fordelt på ca. 490.000 m2, bestående af alt fra skole, daginstitutioner, biblioteker, svømmehaller, beboelsesejendomme og plejecentre.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Virksomhedsinformation
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Kontaktperson
 
Adresse:
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-09-2020
Udløber:
27-09-2020
Kviknummer:
LJA-81071294
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Beliggenhed
Lignende job
Powerby ApS
Rebild, Nordjylland
Gem annonce