Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
I/S VESTFORBRÆNDING, GLOSTRUP
|
Vagtleder til Vestforbrændings produktions- og fjernvarmeanlæg
Kan du se dig slev lede et vagthold hos Danmarks største energiselskab? Vil du være del af en vagtledergruppe på 7, der sammen med driftsoperatørerne døgnet rundt sikrer driften af Vestforbrændings to anlæg til affaldsforbrænding? Så læs mere her.
Om afdelingen
Som vagtleder hos Vestforbrænding bliver dine primære opgaver at lede og fordele driftsholdets opgaver og bidrage til, at holdet får løst opgaverne på vagten med fokus på miljø, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø. Du bliver del af en spændende afdeling med 26 kolleger, hvor du bliver ansvarlig for at varetage driften af produktions- og fjervarmeanlægget. I den forbindelse skal du være med til at lede og fordele opgaver for interne og eksterne tilkaldevagter.
Derudover bliver dine opgaver blandt andet, at:
• Sikre drift og optimering af fjernvarmenettet
• Udarbejde driftsanalyser samt udfylde vagtjournal, afvigelses- og miljørapporter
• Koordinere afløsning ved kursus, sygdom, afspadsering eller andet fravær
• Sikre god kommunikation og information mellem vagtholdet og samarbejdspartnere
• Sikre at beredskabsplanen efterleves.
Om dig.
• Du er uddannet maskinmester eller har anden relevant uddannelse eller erfaring
• Har gode kommunikationsevner, skriftligt og mundligt
• Solid teknisk viden og indsigt i drift af proces- og miljøanlæg og høj faglig indsigt i store produktionsanlæg inden for procesindustri
• Du brænder for miljø, et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og økonomi.
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn, med en attraktiv pensionsordning. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen.
Hos Vestforbrænding er der en god kantineordning, personaleforening, idrætsforening og træningsfaciliteter.
Er dette noget for dig?
Så send din ansøgning og CV senest den 23 januar 2022.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Kent Unold på keun@vestfor.dk eller 40 90 64 14. Vi glæder os til at høre fra dig.
Alle ansøgninger bliver behandlet med fortrolighed.
Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk