TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Vejdirektoratet

Vejdirektoratet

|
Østjylland
|
Indrykket 06-11-2021

Vejdirektoratet søger en projektmedarbejder til at understøtte store infrastrukturprojekter i Danmark

Vil du være med til at understøtte processerne omkring implementering af regeringens nye infrastrukturaftale? Vil du være med til at give den grønne omstilling et boost?  Så er det måske dig, vi søger som projektmedarbejder til Vejdirektoratet i Skanderborg.

Du får en givende stilling på flere planer hos os. For det første vil du være med til at skubbe på den grønne omstilling i form af at sikre areal til anlæggelsen af cykelstier og ladestandere. For det andet er vi meget interesserede i at udvikle dig fagligt både gennem sidemandsoplæring og relevante kurser, fortæller Hanne Øster, afdelingsleder for Arealerhvervelse.  

Vejdirektoratet står over for realisering af en omfattende infrastrukturplan, som rækker mange år frem. Den omfatter både helt store motorvejsprojekter og anlæg af cykelstier, ladestandere, støjskærme og rundkørsler. Til det skal vi erhverve arealer og rettigheder gennem ekspropriation og frivillige aftaler.

Du vil få mange varierede opgaver såsom kontakt til borgere, udarbejdelse af kortudsnit, arrangere borger- og lodsejermøder samt besigtigelses- og ekspropriationsforretninger. Du kommer også til at udføre administrative arbejdsopgaver som arkivering og indhentning af ejendomsoplysninger fra f.eks. OIS, Tingbogen og CVR.

Arbejdet er projektorienteret med tæt kontakt til projektmedarbejdere fra andre afdelinger, men du er samtidig en del af den faglige afdeling inden for areal- og rettighedserhvervelse. Du kommer til at indgå i et stærkt team sammen med de øvrige projektmedarbejdere, der er tilknyttet både større og mindre anlægsprojekter.

Du skal forvente rejseaktivitet i mindre omfang, da vi løser opgaver i hele landet.

Flair for teknik og god ordenssans

Du har en uddannelse som teknisk designer, kontorassistent, kort- og landmålingstekniker eller lignende. Du har eventuelt tidligere erfaring fra et privatpraktiserende landinspektørfirma, et rådgivningsfirma, en kommune indenfor Teknik & Miljø eller du har interesse eller flair for det tekniske område.

Du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring bag dig vi tilpasser opgaver og ansvar efter dit nuværende ståsted.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til matrikulært arbejde og/eller areal- og rettighedserhvervelse, men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere samt har en god ordenssans og er serviceminded. Det vil være en fordel, hvis du har flair for IT og eventuelt praktisk erfaring med anvendelse af GIS.

Velkommen til Arealerhvervelse - din nye arbejdsplads

I arealerhvervelse vil vi gerne sørge for, at du falder godt på plads i den nye rolle. Derfor prioriterer vi, at du får en grundig introduktion gennem vores velkomstprogram, en række opstartsmøder med dine tætteste kollegaer og en mentor, som vil være der for dig i den første tid, afslutter Hanne Øster, afdelingsleder for Arealerhvervelse.  

I Vejdirektoratet lykkes du ikke alene, men skaber løsninger sammen med andre. Vi gør hinanden gode det gælder både i forhold til vores ledelse, vores kolleger og andre afdelinger i Vejdirektoratet, som vi dagligt samarbejder med.

Arealerhvervelse er en afdeling med 26 medarbejdere med stærke kompetencer inden for areal- og rettighedserhvervelse.

Afdelingen har fem medarbejdere på Vejdirektoratets kontor i Fløng ved Roskilde, mens 20 arbejder fra kontoret i Skanderborg og en enkelt medarbejder arbejder fra kontoret i Middelfart.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Øster (hkoe@vd.dk) på 7244 2231 eller projektassistent Birgitte Honar (bh4@vd.dk) på 7244 2288.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest onsdag den 1. december 2021. Vi forventer at afholde samtaler den 14. december 2021.

Søg stillingen ved at trykke på linket nedenfor eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

I Vejdirektoratet skaber vi sammenhæng for de mange trafikanter, der hver dag benytter de danske statsveje. Det før vi ved at udvikle, planlægge og anlægge infrastrukturen, så du kan møde på arbejde til tiden, få friske varer hver dag og rejse på tværs af landet, når du har brug for det.

Vi udvikler Danmarks infrastruktur og binder landet sammen. Det kræver løsninger, der balancerer mobilitet, miljø og trafiksikkerhed. Vores mange fagligheder bidrager til et bæredygtigt samfund og et klima i balance. Ambitionen og kvaliteten er på plads, uanset om vi arbejder med mobilitet, buede broer, biodiversitet, klimavenlig asfalt eller på nogle af Danmarks største anlægsprojekter.

I vejdirektoratet kommer du sikkert på vej. Så hvor vil du gerne hen?


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
8660 Skanderborg
Kontaktperson
Hanne Øster
Tlf:
7244 2231
Adresse:
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-11-2021
Udløber:
01-12-2021
Kviknummer:
LJA-82921270
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.,
Tilsyn og sagsbehandling
Beliggenhed