TLjob
- jobunivers for teknikere, designere og konstruktører
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vejdirektoratet – Skanderborg

|
Østjylland
|
Indrykket 19-01-2022

Vi søger erfarne og nyuddannede GIS-medarbejdere, der kan omdanne geografiske data til solide løsninger

Er du en af Vejdirektoratets nye digitale stifindere, som kan være med til at føre Vejdirektoratet ind i en mere datadreven fremtid? Vil du være en del af et fagligt stærkt miljø, hvor der altid vil være nye emner for din nysgerrighed og videbegærlighed? Så er du måske en af vores nye GIS-medarbejdere.

”I det her job får du nogle dygtige og nysgerrige kollegaer, virkelig forskelligartede opgaver med små kuriositeter og en stolthed ved at vide, at dit arbejde har en stor indvirkning på hele organisationen. Din faglighed kommer alle til gode, når du får brugen af geografiske data udbredt til resten af organisationen,” fortæller din kommende kollega Kirstine Vittrup.

Vi søger lige nu to GIS-medarbejdere med lidt forskellige profiler, der kan bidrage til løsningen af GIS-relaterede projekter og opgaver i vores GIS-miljøer.

Du kommer til at indgå i et udviklingsorienteret GIS-team på syv personer, der driver, tilpasser og supporterer et antal GIS-værktøjer. GIS-teamet har ansvaret for Vejdirektoratets WebGIS samt et antal øvrige GIS-løsninger baseret på ArcGIS Enterprise, QGIS, FME, Geoserver mv.

Din primære opgave kommer til at omhandle

  • enten konfiguration af løsninger i ArcGIS Enterprise, hvor du vil være med til at omdanne brugernes ønsker og idéer til konkrete løsninger. Derudover vil support af brugerne af diverse apps og andre løsninger i ArcGIS indgå som en væsentlig del af dine opgaver.
  • eller håndtering af geodata i bred forstand: det gælder både i fht. typer af dataformater og typer af opgaver indenfor sikring af datakvalitet og opsætning af datadeling og -udstilling. Du kommer til at bidrage med både viden og løsninger indenfor geodata og datakvalitet i tværgående udviklingsprojekter. Derudover vil support og vejledning af brugerne af diverse løsninger og geodata indgå som en væsentlig del af dine opgaver. Vi anvender i dag både FME Desktop og FME Server til denne type opgaver – så kendskab til disse platforme er en klar fordel.
Du kommer i begge stillinger til at bidrage med både viden og løsninger indenfor geodata og datakvalitet i tværgående udviklingsprojekter. Derudover vil support og vejledning af brugerne i diverse løsninger og geodata indgå som en væsentlig del af dine opgaver.

Du vil også indgå i GIS-teamets almindelige opgaveløsning med håndtering af geodata på tværs af alle vejforvaltningsområderne og på tværs af systemer. Derudover skal du medvirke til at systematisere og tilgængeliggøre geografiske data i dialog med de forskellige vejforvaltningsområder i Vejdirektoratet.

Dialogorienteret datanørd - nyuddannet eller erfaren

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk eller akademisk uddannelse og at du har praktisk, teknisk erfaring indenfor arbejdet med geodata – meget gerne gennem ArcGIS eller FME. Du brænder for at sikre datakvalitet, og du har en særlig interesse for georelaterede data.

I forhold til den ene af vores GIS-stillinger, er det essentielt, at du har praktisk, teknisk erfaring i at bruge ArcGIS Enterprise og gerne har arbejdet med brugerstyring og administration af ArcGIS.

For den anden af vores GIS-stillinger gælder det, at kendskab til MicroStation og særligt koblingen mellem CAD og GIS vil være et rigtig godt udgangspunkt.

Generelt set vil dit fokus være på dialog med brugerne, så du kan levere GIS-løsninger og support, der understøtter brugernes opgaveløsning.

Vi ser gerne, at du er nysgerrig, systematisk og analytisk, og at du samtidig kan kommunikere og formidle både udad og indad i organisationen. Du er selvstændig, initiativrig og i stand til at påtage dig et ansvar for dine opgaver.

Velkommen til Geodata

”Du bliver en del af en afdeling, hvor vi arbejder i en flad struktur, prioriterer videndeling og løser opgaverne sammen. Det, synes jeg, er en stor fordel, da vi gør hinanden bedre, og virkelig har et stærkt miljø i forhold til at dyrke vores faglighed,” siger Kirstine.

Du bliver ansat i afdelingen Geodata, som etablerer, bearbejder, udstiller og vedligeholder geodata og GIS-løsninger. Afdelingen bidrager på tværs i Vejdirektoratet med GIS, kortlægning, landmåling, ejendomsdata og arealerhvervelsesmateriale. Derudover etablerer og udbreder afdelingen datastandarder og systemer til opbevaring, behandling og distribution af kort og geodata.

Du bliver en del af en afdeling med 31 fastansatte og 13 tilknyttede konsulenter. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig gennem opgaveløsning og kompetenceudvikling. Du vil få mulighed for at tilegne dig viden gennem deltagelse i faglige interessegrupper, konferencer, mv. Vi har flekstid, stor selvstændighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima med gode kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår

”Vi lægger rigtig meget vægt på, at du udvikler dig – både gennem opgaveløsning og kompetenceudvikling. Derfor videndeler vi på livet løs, og giver dig også mulighed for at deltage i konferencer, netværksgrupper og kurser,” afslutter afdelingsleder Torben Korgaard Hansen.

Du får løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Dit tjenestested er Vejdirektoratet, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg i Geodata afdelingen, som er en del af fagområdet Areal og Geodata.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Torben Korgaard Hansen (tlf. 7244 3333) eller GIS-koordinator Helle Nedergaard Johansen (tlf. 7244 2481).

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den 1. marts. Vi forventer at afholde samtaler snarest efter deadline. Tiltrædelse pr. 1. maj eller snarest muligt. Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du må meget gerne skrive i din ansøgning, at du så jobbet på tljob.dk
Virksomhedsinformation
Vejdirektoratet – Skanderborg
Thomas Helsteds Vej 11
8660 Skanderborg
Tlf:
72442211
Kontaktperson
 
Tlf:
72442211
Adresse:
8660 Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
19-01-2022
Udløber:
23-02-2022
Kviknummer:
LJA-83252832
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konstruktion og projektering mv.
Job i virksomheden
Vejdirektoratet – Skanderborg
Skanderborg, Østjylland
Vejdirektoratet – Skanderborg
Skanderborg, Østjylland
Beliggenhed